Godmorgen! USA og Iran forhandler fortsat om en fred, der kan åbne det vigtige Hormuzstræde. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Han var engang verdens mest elskede nørd. Nu er han et hadeobjekt. Mon Jeff Bezos selv undrer sig?

  2. I børnehaven og i direktørnetværket gælder de samme regler – og det kan have stor indflydelse på dit omdømme

  3. Bægeret er flydt over for to centrale politikere. Embedsmænd i skattevæsenet har for stor magt

  4. »Det er ret uhyggeligt«. Læger i hovedstaden må indlægge hundreder af unge med krampeanfald efter misbrug af opioider

  5. Se kortet: Sådan vokser indkomsterne rundt om i landet – særligt ét sted stikker de af

Dagens vigtige: Verden venter på fred i Mellemøsten – Trump under pres fra alle sider

De amerikanske forbrugere presser også Donald Trump på grund af de høje oliepriser. 
De amerikanske forbrugere presser også Donald Trump på grund af de høje oliepriser.  Foto: Aaron Schwartz/EPA/Ritzau Scanpix

USA og Iran er angiveligt tæt på en aftale, der åbner det vigtige Hormuzstræde.

Sådan har det lydt i flere dage, men noget volder tilsyneladende vanskeligheder.

USA og Iran kan ikke blive enige om detaljerne, og indtil videre forbliver Hormuzstrædet lukket.

Og i nat valgte USA igen pludselig at angribe iranske tropper og positioner i det sydlige Iran. Ifølge USAs centrale militærkommando, CENTCOM, har man ramt to iranske skibe samt en missilaffyringsrampe. USA kalder angrebet for »selvforsvar«.

Ifølge amerikanske kilder er fredsforhandlinger dog stadig på sporet.

Der var næppe dette scenarium, Donald Trump forventede for næsten tre måneder siden, hvor angrebet på Iran begyndte: Dengang lod Trump forstå, at han kun ville forhandle med det iranske præstestyre om en total kapitulation.

I dag er der anderledes toner fra USAs præsident. Nu handler det ikke om, at ayatollaherne skal opgive deres magt eller deres atomprogram, som ellers var det erklærede mål med den amerikansk-israelske krig.

I stedet forsøger amerikanerne sig med at tilbyde en 60 dages forlængelse af den våbenhvile, som trådte i kraft i april. USA vil også løfte sin flådeblokade mod Iran og lade landet sælge sin olie igen.

Til gengæld skal iranerne stoppe blokaden af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet. Alle de afgørende stridspunkter er udskudt til senere forhandlinger – præcis som iranerne ønsker, skriver Gunnar Willum, Berlingskes mellemøstkorrespondent, i denne analyse.

Indtil videre er mange af detaljerne i den foreløbige aftale »ikke engang forhandlet på plads endnu«, indrømmede Trump natten til mandag.

Det er uklart, om sanktioner mod Iran skal hæves inden blokaden, som Iran kræver. Eller om det først vil ske efterfølgende, som Washington ønsker.

Det er også uklart, om iranerne får opfyldt deres krav om, at USA skal frigive de indtægter fra oliesalg, der er indefrosset i udenlandske banker.

Imens vokser presset på Trump.

Derhjemme grynter de amerikanske forbrugere over de høje oliepriser.

Golflandene, som iranerne heftigt har angrebet, er desperate for at få ham til at indgå en aftale, der afslutter krigen og åbner Hormuzstrædet og deres indtægtsmuligheder.

Omvendt er Israel meget lidt begejstret over udsigten til, at Trump vil droppe krigen og forsøget på at vælte præstestyret, der måske igen kan genoptage styrets atomprogram.

Dagens Pilestræde

Trumps tvetydige meldinger om Taiwan har skabt usikkerhed. 

Efter Fox News-interviewet, hvor han afviste at kæmpe for øen, spekulerer mange på, om Kina ser sit snit.

Berlingskes Asien-korrespondent, Alexander Sjöberg, der bor på øen, mærker stemningsskiftet. Spørgsmålet er ikke længere om, men hvornår Kina slår til. Hvad betyder et svækket USA for global sikkerhed og Taiwans fremtid? 

Dagens gæst er Alexander Sjöberg, Berlingskes Asien-korrespondent.

Lyt med her.

Pilestræde

Da Donald Trump mødtes med Xi Jinping i Beijing og forholdt sig tavs om Taiwans fremtid, tolkede mange på øen det som et godt tegn. Men så kom interviewet på Fox News, hvor Trump gjorde det klart: Han vil ikke »rejse over Stillehavet for at udkæmpe en krig« mod Kina. For Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg, der bor på øen med sin familie, er stemningen nu mærkbart anderledes. Kina har længe drømt om det, de kalder en genforening med Taiwan, og måske ser Xi Jinping nu sit snit til at slå til. Spørgsmålet er ikke længere, om det sker, men hvornår. Hvilke konsekvenser vil det få for den globale sikkerhedssituation, hvis det varme forhold mellem Trump og Xi betyder, at USA er klar til at kaste Taiwan under bussen? Gæst: Alexander Sjöberg, Berlingskes Asienkorrespondent Vært: Julie Lindhardt Høimark

Fik du læst?

God dag!