Godmorgen! Våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas blev søndag sat på en prøve. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Syv ud af ti, der er dømt for bandekriminalitet, er enten ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Alligevel får de ikke frataget deres statsborgerskab.
Arbejdslivets geografi er endt i tovtrækkeri. Nu vil hver fjerde virksomhed trodse ansatte og sløjfe hjemmearbejde.
Helt unge mænd fra Ukraine strømmer til København. Nu åbner borgmester for »følsom diskussion« om flygtninge.
Jørgen Grønnegård Christensen har kulegravet, hvordan magten på Slotsholmen udøves. Men særligt én minister har været usynlig, siger han.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har fulgt den heftige debat om cancel culture, woke og minoritetsbeskyttelse. Nu kommer hendes opsang til universiteterne.
Dagens vigtige: Våbenhvileaftalen vaklede en enkelt dag
Søndag blev våbenhvileaftalen mellem Israel og Hamas sat på prøve.
Der gik ikke engang en uge fra, at våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft, til, at de to parter begyndte at bebrejde og angribe hinanden.
Det begyndte allerede tidligt søndag, da Israel beskyldte Hamas for at have brudt våbenhvileaftalen, efter at en række israelske soldater var blevet beskudt af Hamas-soldater nær Rafah i Gazastriben.
To israelske soldater mistede livet, mens tre blev såret, hævder Israel.
Det fik efterfølgende Israel til at angribe den nordlige del af Gaza, hvor to palæstinensere mistede livet. Få timer efter beordrede den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, en »kraftig indsats mod terrormål i Gaza« og indledte yderligere en bølge af angreb mod Hamas-mål i den sydlige del af Gazastriben.
I alt mistede mindst 45 palæstinensere livet i angrebene, hævder de Hamas-kontrollerede myndigheder.
Våbenhvilen lod til – i hvert fald for en stund – at være ekstremt skrøbelig, sagde Berlingskes internationale analytiker, Kristian Mouritzen, søndag aften:
»Med de israelske angreb i den sydlige del af Gaza og forlydender fra USA om, at der er planer fra Hamas om at slå civile Gaza-beboere, der har samarbejdet med Israel, ihjel, skærpes risikoen for, at våbenhvilen bryder sammen,« sagde Kristian Mouritzen, der påpegede, at kaos fortsat eksisterer i området:
»Det vil være et prestigetab for den amerikanske præsident, hvis ikke våbenhvilen holder.«
Der gik dog ikke meget længe, før det israelske militær (IDF) i en officiel erklæring meddelte, at Israels militær havde i sinde at vende tilbage til våbenhvileaftalen.
Ifølge erklæringen begyndte IDF på en fornyet håndhævelse af våbenhvileaftalen allerede få timer efter at have udført luftangreb i både den nordlige og sydlige del af Gazastriben.
»IDF vil fortsætte med at håndhæve våbenhvileaftalen og reagere kraftigt på enhver overtrædelse af aftalen,« meddelte det israelske militær.
Samme aften – omtrent samme tid som de israelske angreb ramte Gaza – var Hamas’ delegation ankommet til Kairo for at følge op på implementeringen af våbenhvileaftalen med mæglerne fra de palæstinensiske fraktioner.
Dagens »Pilestræde«
En måned efter, at droner blev observeret over Københavns Lufthavn og militære installationer, mangler der stadig afgørende beviser. Hændelserne afslører et Danmark, der er uforberedt på en geopolitisk situation, der for Danmarks vedkommende skærpes af den danske støtte til Ukraine og hårde retorik mod Rusland, siger Berlingskes forsvarsjournalist, Andreas Lindqvist, i dagens udgave af »Pilestræde«.
Fik du læst?
Våbenhvilen | Det eneste, der er historisk ved Trumps våbenhvile i Gaza, er, at den kom så sent, mener Berlingskes mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum.
Parforhold | Da Simone Vindahl fortalte sin kæreste, at hun ikke tændte på ham, gjorde det »sindssygt ondt«. I dag har de især ét råd til at genskabe begær i parforholdet.
Kærlighedsbud | Julia Lahme var på vej hjem i en taxa for 25 år siden, da en mand kom ilende og bad om hendes nummer. Det blev livsforandrende.
God dag!
