Godmorgen! Omsorgssvigt på københavnske plejehjem er blevet del af valgkampen i København. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Spritny måling: Messerschmidts himmelflugt når nye højder og rokker ved afgørende magtbalance
Sager om omsorgssvigt på københavnske plejehjem vælter frem. 95-årige Preben lå efterladt på gulvet efter tre uger uden et bad.
Ny måling er den bedste for Mona Juul siden valget. Politisk ekspert peger på én altoverskyggende grund
Han drømte om at blive martyr. Hans plan var at sprænge sig selv i luften midt i Stockholm.
BBC-direktør trækker sig på grund af Trump-klip: Dokumentar »vildledte seere«, lyder kritikken.
Dagens vigtige: S skyder på Welling efter afsløring af ældresvigt – nu lover V-borgmester »ældregaranti«

En række kendte socialdemokrater stod søndag nærmest i kø for at kritisere SFs borgmester i København, Sisse Marie Welling, efter at Berlingske kunne berette om endnu en københavnsk skandalesag om plejehjemssvigt.
Sisse Marie Welling er sundheds- og omsorgsborgmester i København og har dermed plejehjemsområdet under sig. Hun er også SFs kandidat til overborgmesterposten og har ældreområdet som en af sine mærkesager.
Socialdemokratiets Mette Reissmann, som selv er kandidat ved kommunalvalget i Københavns Kommune, pegede direkte på Sisse Marie Welling som »den der står med ansvaret«.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) langede hårdt ud efter Welling i et Facebook-opslag, hvor han skrev, at »det burde være valgkampens største skandale«.
Også kampagnekontoret, der står bag Socialdemokratiets kandidat til overborgmesterposten Pernille Rosenkrantz-Theil, rettede en bredside mod Welling.
Magnus Sæbye, der er udviklingsleder for Rosenkrantz-Theils kampagne, brugte endda samme formulering som Magnus Heunicke:
»Det burde være valgkampens største skandale,« skrev han på X.
Det lignede unægtelig et koordineret angreb, men det spørgsmål fik Magnus Heunicke lov til at glide af på, da TV 2 spurgte ham.
Også Venstre stemplede søndag ind i debatten om omsorgssvigt på de københavnske plejehjem.
Partiets borgmester Jens-Kristian Lütken lover en »ældregaranti« til københavnske plejehjemsboere.
Garantien betyder, at man altid har ret til at skifte plejehjem inden for 48 timer, hvis man oplever, at noget er utrygt, eller at plejen er for ringe, der, hvor man bor.
Han er parat til finde pengene, hvis garantien skulle vise sig at »koste et større millionbeløb«.
Dagens Pilestræde
Vestegnen er symbol på indvandringens forandringer. Ishøjs Vejleåpark har igen og igen været på ghettolister. På trods af advarsler er området præget af ikkevestlige indvandrere, hvor unge aktivt holdes væk fra kriminalitet.
Hvorfor endte det så galt? Graverjournalist Christian Birk har afdækket en hemmelig rapport fra 1987.
Dagens gæst er graverjournalist Christian Birk.
Fik du læst?
Penge |Der sker mange ændringer i danskernes skat i 2026. Sådan udnytter du bedst forskudsopgørelsen.
Piller | Multivitamin er det mest udbredte kosttilskud blandt børn og voksne. Men nu advarer en af Danmarks førende ernæringseksperter kraftigt mod pillen.
Problemer | Han plejer at analysere Ukraine for os. Nu peger Anders Puck Nielsen på risikoen for »decideret krig« mellem to EU-lande.
God dag!



