Godmorgen! USAs præsident, efterretningstjenester og Israel er tilsyneladende uenige om, hvorvidt Iran forsøger at bygge atomvåben. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. København har 800 kinesiske overvågningskameraer og 41.000 computere – og det vil koste millioner at komme af med dem nu

  2. Tirsdag røg Løkke tilbage i »dødsloopet« af personsager: Kan ende »ret alvorligt« for Moderaterne, vurderer forsker

  3. Hun blev berømmet som en af Sveriges mest spændende iværksættere. Affaldsdronningen blev hun kaldt. Men affaldet endte i skovene, mens hun selv levede et luksusliv. Nu skal hun i fængsel

  4. Hvorfor svæver Solens sande kogeplade langt over dens »overflade«? Dansk teknologi medvirker til at løse gåden

  5. Balladen om Løkke og Fonseca har et følsomt principielt lag, som handler om overvågning, mener erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen

Dagens vigtige: Stor uenighed om iranske atomvåben

Donald Trump taler med pressen ombord på Air Force One.
Donald Trump taler med pressen ombord på Air Force One. Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Konflikten mellem Israel og Iran går ind i sit sjette døgn.

Muligvis er en tredje part på vej til at eskalere situationen yderligere.

Adskillige amerikanske medier skriver tirsdag aften, at USAs præsident, Donald Trump, seriøst overvejer at tilslutte sig Israel og lancere angreb mod Iran og dets atomanlæg.

Den amerikanske præsident holdt tirsdag møde i Det Hvide Hus' såkaldte Situation Room med sine nærmeste sikkerhedsrådgivere.

Der er ikke så lidt på spil for Trump, vurderer Berlingskes USA-korrespondent, Jacob Heinel Jensen.

»Det her øjeblik er stort for Trump, for det kommer til at definere hans embedsperiode. Og det er enormt svært for ham at træffe et valg, der tilfredsstiller alle,« siger han.

På den ene side gik Trump på valg på sin America First-doktrin om at droppe evighedskrigene langt væk fra USA. På den anden side står de traditionelle stemmer, som forsøger at presse Trump til at gå med Israel.

Sender Trump amerikanske bombefly mod Irans atomanlæg, bryder han med sin MAGA-base. Men måske kan han ikke stå for fristelsen. 

For tre måneder siden sagde chefen for de amerikanske efterretningstjenester, Tulsi Gabbard, under en høring, ellers, at Iran ikke er ved at producere atomvåben.

Efterretningstjenesterne »vurderer fortsat, at Iran ikke bygger atomvåben, og at den øverste leder Khamenei ikke har autoriseret et atomvåbenprogram, som han suspenderede i 2003,« sagde hun i marts.

Skulle Iran ønske at forfølge det spor, ville det tage dem mindst tre år, var vurderingen.

Men ifølge Trump er Iran nu »meget tæt på« at udvikle atomvåben.

»Jeg er ligeglad med, hvad hun sagde. Jeg tror, ​​de var meget tæt på at have det,« sagde præsidenten til journalister ombord på Air Force One, da han i utide forlod G7-topmødet i Canada.

Efterfølgende insisterede Tulsi Gabbard på, at hun og Trump er enige.

»Præsident Trump sagde det samme, som jeg sagde i min årlige trusselsvurdering tilbage i marts i Kongressen. Desværre gad for mange mennesker i medierne ikke rent faktisk læse, hvad jeg sagde,« sagde Tulsi Gabbard ifølge CNN til journalister på Capitol Hill.

Ifølge The Wall Street Journal delte israelerne for ganske nylig efterretninger med USA, som ifølge dem beviser, at Iran forsøger at udvikle atomvåben.

Blandt andet skal Iran ifølge de israelske efterretninger have forsøgt at udvikle et system til at udløse eksplosioner.

Men ifølge avisens kilder var de amerikanske embedsmænd, der modtog efterretningerne, ikke overbeviste om, at de israelske efterretninger var solide beviser.

Der er angiveligt konsensus blandt de amerikanske efterretningstjenester om, at Iran ikke har truffet nogen beslutning om at bygge en atombombe.

Dagens »Pilestræde«

Ukraines droneangreb på russiske flybaser 1. juni er blevet kaldt et af de mest dristige i moderne krigshistorie – en gamechanger.

Men efter en vis jubel i NATO bredte der sig en eftertænksomhed, for angrebet har store konsekvenser for vores egen sikkerhed.

Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Rusland-korrespondent.

Vært: Anne Sofie Allarp.

Lyt med her.

Fik du læst?

God dag!