Børsen er brændt, og nu begynder diskussionerne: Hvem i alverden skal betale?

Her er alt, du skal vide, for at komme i gang med dagen.

Godmorgen! Børsen brændte tirsdag, og de store fyldepenne fik skruet hætterne af. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Tophistorier 

  1. Han vil gerne købe sukker i Ukraine til sin lakridsfabrik i Bagsværd – men EU spænder ben. 

  2. Få har et højere embede i Sverige. Men hvorfor har Landshøvdingen haft travlt med at ansætte gode venner i høje stillinger?

  3. Da brandalarmen lød, løb ingen mod udgangen. En del af os selv var ved at blive fortæret. 

  4. Berlingske møder kvinden bag krigspræsidenten: »Nogle gange spørger jeg ham, om han ikke kan give mig en god nyhed«. 

  5. Følelserne bobler i Coops bagland inden skæbnevalg: »Det her gør virkelig ondt«.

Dagens vigtige: Pengene brændte i København

Børsen blev opført i årene 1619-1623 ved Lorenz og Hans van Steenwinckel den yngre for Christian 4. som en synliggørelse af kongens merkantilistiske politik. Linda Kastrup

»I Paris var det Gud, der brændte. I København er det pengene.« 

Sådan skrev Information i sin lange artikel om den brand, der raserede Børsen tirsdag, og ikke efterlod meget tilbage. Flere steder i artiklen var der henvisninger til den (for journaliststanden) væsentlige reportage, som Herman Bang skrev i 1884 om branden på Christiansborg. 

For når et 400 år gammelt nationalklenodie brænder er også en dag, hvor redaktører i det ganske land – nok mest i København – beder sine journalister om at skrive med den store fyldepen.

I nærværende avis kunne man blandt andet læse arkitekturredaktør Holger Dahls afsked til den gamle bygning, samt overvejelserne om Danmarks nok mest viste reklame i nyere tid – det lille sikkerhedskofirma Airtox' reklame, hvorpå der står »Fear Nothing«, altså frygt intet. 

»Fear Nothing, min fod, tænkte jeg og blev stående, fordi man ikke rigtig kunne andet,« skrev Holger Dahl, fordi der var jo noget at frygte. 

For bygningen var jo selve »selveste Børsen. Christian 4.s børs. En af de ganske få bygninger i København, der kan fungere som et symbol på hele byen,« skrev Dahl, om det vi nu mangler.

Også Rasmus Karkov, Ronja Pilgaard og Kasper Fast forfattede en længere tekst i Berlingske, hvor der blev trukket tråde til den danmarkshistorie, som Børsen var et symbol på – historien om Danmark som tidligere storrige med Sverige og Norge. 

I mellemtiden havde andre journalister ringet til eksperter, der vurderede hvor mange år og hvor mange penge, det vil koste at genopbygge vartegnet. 

For det skal jo genopbygges, sagde Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv: »No matter what«. 

Svaret på begge spørgsmål er i øvrigt »mange år« og »mange penge«. Hvor mange afhænger af eksperten, der spørges, men en enkelt i Finans svarede én milliard eller mere. 

Sikkert er det, at Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende planerne, forklarede tidligere stadsarkitekt Camilla van Deurs til Berlingske, og allerede det faktum afslører, at en sådan genopbygning næppe vil gå stærkt. 

Efterforskningen er nu også gået i gang. 

For hvorfra kom gnisten der farvede himlen rød og siden grå? 

Og hvem skal betale de mange penge i de næste kommende år? 

Det vil jeg selv og mine kolleger bruge onsdagen på. 

Dagens Pilestræde

Berlingskes nyhedspodcast Pilestræde handler i dag også om branden på Børsen:

Til sommer skulle én af hovedstadens mest ikoniske bygninger have fejret sit 400-års jubilæum. Men ak, i går brændte det meste af den ikoniske børsbygning på Slotsholmen i København.

I dagens episode fortæller Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør, Holger Dahl, hvad det er, der er gået tabt.

Lyt med her. 

Fik du læst?

Lige nu

I går aftes blev det afgjort: Nye Borgerlige overlever som parti, og Martin Henriksen bliver formand.

Nu begynder spekulationerne om, hvordan partiets fremtid ser ud.

Meget handler om folketingsmedlem Peter Seier Christensen.

Han er kræftramt og stressygemeldt – og han er Nye Borgerliges eneste folketingsmedlem.

Selvom Pernille Vermund er skiftet til Liberal Alliance, og Kim Edberg er skiftet til Danmarksdemokraterne, har Peter Seier Christensen stadig sit mandat i Folketinget.

Det er afgørende, for hvis han vender tilbage fra sin sygemelding, kan han genskabe en folketingsgruppe, og så behøver partiet ikke indsamle underskrifter for at blive opstillingsberettiget.

God dag!