Godmorgen! Troels Lund Poulsen beskriver NATO-beslutning som »et kæmpe gennembrud« for Danmark. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Kulturministeren har samlet en gruppe af kendte danskere. De skal hjælpe Danmark til at opruste kulturelt
Pensionsselskaber frygter at blive glemt i Bødskovs kamp mod hvidvaskbyrder
USA vil ud af Kinas klør med grønlandske mineraler. Men det »giver absolut ikke mening«
Grimt »kongetal« skaber nye problemer for Donald Trumps økonomiske fortælling
»Det er et stærkt signal fra USA«: NATO stepper op i Arktis – den danske lettelse er til at mærke
Dagens vigtige: Analytiker kalder aftenen »en diplomatisk langfinger til Trump-administrationen«

Det var en mærkbart lettet dansk forsvarsminister, der onsdag satte de første ord på NATOs beslutning om at etablere en formel mission – kaldet Arctic Sentry – der fremover skal stå for håndteringen af sikkerheden i Arktis og det høje nord.
»For Kongeriget er det et kæmpe gennembrud,« sagde Troels Lund Poulsen til Berlingske (V) på en telefonlinje fra Bruxelles, hvor han i disse dage deltager i EU- og NATO-møder.
»Det er noget, vi har arbejdet på i flere år, både under Stoltenberg og Mark Ruttes tid som NATO-generalsekretær. Dette er et stærkt signal fra USA om, at de vil spille en vigtig rolle i Arktis,« uddybede forsvarsministeren.
Aftalen betyder blandt andet, at grønlænderne snart kan se frem til at tage imod endnu flere soldater udefra, da forsvaret af Arktis og Grønland nu mere reelt er blevet en erklæret opgave for NATO.
I første omgang går arbejdet i gang med at etablere og definere de militære kapaciteter og planer, som skal sikre området mod den stigende aktivitet og det øgede fokus, der påstås at være fra russisk og kinesisk side.
Det sker under amerikansk ledelse i Joint Force Command Norfolk, hvor NATOs indsats i Arktis fremover hører hjemme.
Ifølge Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk analytiker og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, er beslutningen om Arctic Sentry en betydelig sejr for Danmark.
I et opslag på det sociale medie Bluesky udlægger han teksten i ganske direkte vendinger.
»Arctic Sentry er en diplomatisk langfinger til Trump-administrationen og tager luften ud af de vildfarne påstande om russiske og kinesiske trusler mod Grønland.«
»Kampen om Grønland er ikke ovre, men det første slag blev vundet af Kongeriget Danmark med støtte fra vores europæiske allierede og Canada,« tilføjer han.
Dagens Pilestræde
Hvad gør vi, hvis russerne angriber et NATO-land?
Tyskland har udarbejdet en hemmelig 1.400 siders strategi, Operationsplan Deutschland, der skal sikre hurtig passage af hundredtusindvis af NATO-soldater og tungt materiel østpå.
Tyske kilder fortæller Berlingske, at planen indebærer en omfattende mobilisering af Tysklands civile ressourcer og erhvervsliv for at assistere forsvaret. Den røde løber skal rulles ud, så NATO-soldaterne hurtigt kan komme derhen, hvor der er brug for dem.
Dagens gæst er Berlingskes internationale korrespondent, Solveig Gram Jensen.
Fik du læst?
Arvtager | 30-årig køkkenchef med fornemt cv overtager gryderne i legendarisk fiskerestaurant i København
Atomvåben | Ideen var utænkelig. Men nu spreder den sig: Norden skal have atomvåben
Aktiv | Se tallene: Så meget vinder du ved at være fysisk aktiv
God dag!



