Guide: Her får du Byens Bedste Kaffe 2019

Det er sin sag at følge med i antallet af kaffebarer, der med sikker baristahånd skænker en god kop mokka, og som kan fortælle om alt fra kafferistning og oprindelsesland til smagsnuancer. Men hvor får man den allerbedste kop kaffe i København?

xxx
Der er god kaffe og søde sager på Sweet Treat. Fold sammen
Læs mere

Aldrig har vi drukket så meget kaffe ude i byen, og nu kårer vi Byens Bedste Kaffe. Alle i denne guide var nomineret i kategorien Byens Bedste Kaffe 2019.


Prolog Coffee Bar (Vinder Byens Bedste Kaffe 2019)
Det kræver ikke så meget, hvis kvaliteten og smagsniveauet er i top. Det er Prolog et godt eksempel på. Den enkelt indrettede kaffebar byder på virkelig god kaffe, og folkene bag, Sebastian Quistorff og Jonas Gehl, deler hellere end gerne deres viden. Stedet har desuden en glimrende selektion af kulinariske magasiner og kogebøger, og stemningen er metropolsk og et eksempel på, at konceptet »cool« er universelt. Om den lå i Tokyo, Brooklyn eller Berlin ville den stadig tiltrække opmærksomhed, men vi er glade for placeringen i Kødbyen.

Høkerboderne 16, 1712 Kbh. V.

Prolog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Polina Vinogradova .

Sweet Treat

Det føles som at træde ind i nogens stue, når man besøger Sweet Treat på Christianshavn. Her er kaffen specialristet fra kontra, alt er hjemmebagt fra lokalområdet, og kopperne er designet af en tidligere ansat. Alt fra espresso til iskaffe bliver brygget med en passion og perfektion, som også lokker områdets dygtigste kokke forbi inden arbejde. Og skulle sulten melde sig, er der også råd for det: her er både morgenmad, frokost, gode søde sager og smoothies til enhver smag.

Sankt Annæ Gade 3 A, 1416 Kbh K.

Der er god kaffe og søde sager på Sweet Treat. Fold sammen
Læs mere

Risteriet Coffee Studie

Det er en smagssag, men på den hyggelige Risteriets i Latinerkvarteret laver de en cortado, der pt. ikke fås bedre andre steder i byen. Desuden møder man altid høj faglighed, både hvad angår det store udvalg af kaffebønner, og det smalle men ekslusive udvalg af gode espressomaskiner, der er til salg i bagbutikken. Og hvis du bliver siddende på Risteriet og nyder din kaffe i mere end 10 minutter, så er du også opdateret på den seneste lokale sladder.

Studiestræde 36, 1455 Kbh. K

Andersen & Maillard

På Nørrebrogade myldrer det p.t. med interessante steder. Det gælder også det kombinerede bageri og kafferisteri Andersen & Maillard, som åbnede sidste år i et gammelt banklokale. Her er alt fra filter og espresso til mere ukendte varianter som aeropress og kalita i høj kvalitet. Bag stedet står barista Hans Kristian Andersen og dessertkokken Milton Abel - sidstnævnte har en fortid hos Noma og Amass. Stedets bagværk er med andre ord i sig selv værd at køre efter - så snup en croissant til kaffen og kom glad på arbejde.

Nørrebrogade 62, 2200 Kbh. N

Kaffeplantagen

Ægte lokal stemning med et væld af stamgæster giver Kaffeplantagen et gammeldags præg af lokal krostue, bare med duften af knivskarp kaffe og hyggekonversation i stedet for larm, skod og ølsjatter. Kaffen er altid snorlige, og stedets gode morgenmadstallerken gør en drøj mandag langt mere tålelig. Kaffenørderiet er i højsædet, og kun den bedste kaffe serveres. Her kan man komme til kaffesmagninger, og kaffebryggerne taler dagligt med deres kafferister, for at få det allerbedste produkt. Og så er der beliggenheden. Der sker stort set altid noget spændende udenfor vinduerne med vue over Skt. Hans Torv.

Skt. Hans Torv 3, 2200 Kbh. N

Foto: Solk Photography.