København bugner med kaffebarer fra allerøverste liga. Berlingske har derfor haft travlt i år – også med at besøge de mange forslag, som læserne er kommet med.

I år har vi især haft fokus på nogle af de mange nye skud på den københavnske kaffestamme foruden en velkendt tidligere vinder, der med en ny filial og endnu mere spændende kaffe end før igen er nomineret til Byens Bedste Kaffebar.