Butik, bar eller bibliotek: Hvor får man Byens Bedste Litteraturoplevelse?

Byens Bedste 2021 er i luften. For 20. gang kårer vi det bedste, København har at byde på: 15 kategorier, der rummer byens oplevelser, og 75 nominerede.

 
København er tilbage og det samme er Byens Bedste. De nominerede er klar og du kan stemme i 15 kategorier nu. Video: August Bang. Grafik: Kristian Stauning Jensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Litteratur fylder ikke kun noget bag hjemmets fire vægge. Også ude i byen er der basis for at dykke ned i en verden af gode fortællinger med læsekredse, bogcafeer og forfatterarrangementer. Men hvor får man den bedste litteraturoplevelse i København?

Afstemningen er slut. Vinderne bliver afsløret 26. august.

Læs mere om alle fem nominerede:

Blågårdens Bibliotek

Blågårdens Bibliotek forsøger med stort held at gå nye veje og gøre den klassiske litteratur cool og tidssvarende. Biblioteket lykkes særligt via Instagram, hvor næsten 10.000 mennesker følger dets daglige opdateringer med humoristiske og underfundige selvkonstruerede »memes«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lånt fra Instagram med tilladelse fra Blågårdens Bibliotek..

Blågårdens Bibliotek forsøger med stort held at gå nye veje og gøre den klassiske litteratur cool og tidssvarende.

Biblioteket lykkes særligt via Instagram, hvor næsten 10.000 mennesker følger dets daglige opdateringer med humoristiske og underfundige selvkonstruerede »memes«, der tager livtag med menneskets eksistens med udgangspunkt i lige dele klassisk litteratur og popkultur.

Det er sjovt, begavet og inspirerende. Følg dem – og besøg dem på Nørrebro.

Blågårdens Bibliotek
Blågårds Plads 5, 2200 Kbh. N.

Brøg Litteraturbar

Brøg Litteraturbar i indre København kombinerer boghandel og spisebar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Mad og bøger! Mit hjerte, hvad mere kan du begære? Nej, vel?

På Brøg Litteraturbar sælger de velkurateret kvalitetslitteratur, og når du har fundet det, du skal bruge, kan du sætte dig ned i de hyggelige lokaler og spise en vellavet frokost, mens du bladrer i dine appetitlige nyerhvervelser.

Brøg er et skønt sted, der kombinerer det bedste af to verdener. Hold i øvrigt øje med stedets events, hvor man kan møde tidens mest interessante forfattere eller komme til foredrag om »Simone de Beauvoir og det hemmeligholdte manuskript«!

Brøg Litteraturbar
Fiolstræde 7, 1171 Kbh. K.

Thiemers Magasin

Thiemers Magasin, der ligger ved Værnedamsvej, kalder sig en delikatesseboghandel, da bøgerne er nøje udvalgt blandt de mange udgivelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Stedet har efterhånden i en årrække været et fast stop på mange bognørders vandring gennem København. Thiemers Magasin, der drives af en håndfuld litterære ildsjæle, gør det i litterære saloner, ugentlige forfatterevents og skriverkurser.

»Magasinet« er det perfekte gateway drug til litteraturens magiske verden – og nu med en coronakrise, der er ved at miste tænderne, genintroducerer Thiemers Magasin sine læsekredse, hvor man i juni blandt andet læser Jesper Steins »Rampen« og »Aliens og anoreksi« af Chris Kraus.

Kig forbi og støt de dygtige og passionerede folk bag denne lille helligdom for bogen.

Thiemers Magasin
Tullinsgade 24, 1618 Kbh. V

Nørrebro Bibliotek

Ved kommunens præmiering af ny arkitektur gik publikumsprisen i år til biblioteket på den Røde Plads på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Det offentlige bibliotek er en grundpille i det civiliserede samfund, men det er under pres. De yngre generationer bruger det ikke i samme grad som før.

Heldigvis kan Nørrebro åbenbart noget med biblioteker. Nørrebro Bibliotek er det andet bibliotek på denne liste og i øvrigt  søsterbibliotek til Blågårdens Bibliotek længere oppe ad listen.

Biblioteket, der slog dørene op for godt to år siden, er opført i en tidligere sporvognsremise, og man har for et relativt beskedent budget skabt et moderne og inviterende tempel for bogen.

27. april modtog det nye bibliotek publikumsprisen, da Københavns Kommune for 118. gang præmierede årets bedste arkitektur.

Læs Berlingskes anmeldelse af biblioteket her.

Nørrebro Bibliotek
Nørrebrogade 208, 2200 Kbh. N.

Det Poetiske Bureau

Det Poetiske Bureaus Forlag har eksisteret i over ti år og udgiver hovedsageligt lyrik og poesi af danske og internationale forfattere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat foto.

Bøger er big business, men det er en svær branche at tjene penge i, hvis man har flere litterære ambitioner, end man har penge.

Det lille forlag Det Poetiske Bureau er uafhængigt af kapitalinteresser, offentlig støtte og politiske hensyn.

Det udgiver ny dansk litteratur, men slår også et idealistisk slag for den klassiske litteratur og den moderne ditto i verdensklasse.

Besøg dem og køb én eller flere af deres mange esoteriske perler.

Det Poetiske Bureau
Fælledvej 13, 2200 Kbh. N

Herunder kan du klikke dig rundt i kategorierne, og afgive din stemme.