Ritt Bjerregaard, Uffe Ellemann-Jensen, Mariann Fischer Boel, Henning Dyremose og Anne Birgitte Lundholt.
Det skortede ikke på tunge navne, der skulle sikre dansk succes i verdens vigtigste vækstcentre, da VK-regeringen i 2011 udnævnte særlige eksportambassadører for Brasilien, Rusland, Indien, Kina og andre fremadstormende vækstlande som Sydafrika.
De fem såkaldte BRIKS-lande, som udgør godt 25 procent af det globale landareal og over 40 procent af verdens befolkning, var på alles læber. Eksportambassadørerne fik dog kun en kort levetid, og efter dyb økonomisk krise i flere af BRIKS-landene var det småt med interessen fra den øvrige verden, da de fem lande havde deres årlige topmøde i Kina i denne uge.
»Fælles for Brasilien, Rusland og Sydafrika er, at det er gået helt galt med økonomien de seneste år. Ja, jeg vil faktisk sige katastrofalt,« siger Henrik Franck, direktør i den danske kapitalforvalter Formuepleje.
»Kina og Indien er undtagelser, men spørgsmålet er, hvor meget der egentlig er af interesser for landene i forhold til at holde fælles topmøder. Både Kina og Indien vil have pæn vækst i mange år frem, især er potentialet stort i Indien, der har en ung befolkning og et godt uddannelsessystem. Men som i Kina er det på ingen måde let at lave forretninger i Indien,« siger Henik Franck.
For Brasilien ser han stadig håb efter et par år præget af korruptionsskandaler og recession, ikke mindst har landets retssystem vist sig effektivt i kampen mod korruption.
Men udviklingen i Rusland og Sydafrika er Henrik Franck ikke spor optimistisk i forhold til. Det skyldes både korruption og politiske risici samt hjerneflugt i Sydafrikas tilfælde. Landene er også meget afhængige af udviklingen i de ustabile råvarepriser.
Danske Bank-chefanalytiker Allan von Mehren mener, at BRIKS-landene stadig vil have en stigende betydning for den globale økonomi, og at fokus derfor er flyttet for langt væk fra dem, når det årlige BRIKS-topmøde forbigås i tavshed i Europa.
Silkevejsprojekt giver uro
»For få år siden snakkede man meget om landene, men lige nu er fokus meget på Trump og Nordkorea. Men BRIKS-landene udgør en større og større del af verdensøkonomien, og den udvikling vil fortsætte, så der er måske for lidt fokus på de lande i øjeblikket. Det er meget forskellige lande, men de søger sammen som en modvægt til USA, og fordi de har været utilfredse med den amerikanske dominans af institutioner som IMF og Verdensbanken,« siger Allan von Mehren.
I forbindelse med topmødet blev det første spadestik til et nyt hovedkvarter for BRIKS-landenes alternativ til Verdensbanken, kaldet New Development Bank, taget.
Men foreløbigt går det trægt med den nye udviklingsbanks projekter, og Kina pumper samtidig langt flere penge i den nye Asian Infrastructure Investment Bank, der skal sikre virkeliggørelsen af Kinas enorme silkevejsprojekt med infrastruktur til lands og vands mellem Asien, Europa og Afrika. Et projekt, som Indien er kritisk over for, fordi det involverer stridende nabolande som Pakistan.
»Kina styrer silkevejsprojektet og vil hellere fokusere på det end BRIKS-samarbejdet. Indien er ikke begejstret for silkevejsprojektet, og det kan skubbe Indien tættere på USA,« vurderer Alicia García-Herrero, der er seniorforsker ved den økonomiske tænketank Bruegel.
Der har også været grænsestridigheder indtil for nylig mellem verdens to folkerigeste lande, men Kina er Indiens største handelspartner, og forholdet mellem de to vil utvivlsomt være kompliceret i de kommende år også.