»Det her er verdenshistoriens største finansielle eksperiment«

Verdens centralbanker lykkedes med at kickstarte et globalt opsving med et eksperiment. Men hvor langvarigt det bliver, og hvad de endelige konsekvenser bliver, ved ingen, siger dansk økonom.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Carnegies chefstrateg, Henrik Druse­bjerg, for tiden holder et oplæg, anvender han to minutter på at minde tilhørerne om, hvad det er for en verden, de lever i.

»For den er ikke normal,« siger Drusebjerg og sigter til centralbankernes pengepolitik.

22 af verdens centralbanker har for at få gang i økonomien tilsammen printet flere end 17.000 nye milliarder dollar og har benyttet sig af det redskab, som økonomer kalder »kvantitative lempelser«.

På et seminar hos Atradius opsummerede Henrik Drusebjerg forleden eksperimentet med disse ord:

»Print en masse penge, kyl dem ud gennem af vinduet og se, om der ikke sker et eller andet. Det er reelt det, vi har været en del af siden 2009,« lød det fra Henrik Drusebjerg, som kaldte centralbankernes offensiv for verdenshistoriens suverænt største finansielle eksperiment.

»Der er ingen, undskyld mit danske, der ved en fis om, hvor dette her ender. Det er der ingen, der ved. Man har nogle håb, og man har nogle overbevisninger, men der er ingen, der ved det,« siger Henrik Drusebjerg.

USA er der, hvor man er længst fremme med »eksperimentet«, forklarer Henrik Drusebjerg. Centralbanken har printet de penge, den skulle, og for tre år siden stoppede den så seddelpressen:

»Nu har centralbanken så meddelt, at den skal til anden halvdel af eksperimentet, som går ud på at trække nogle af alle pengene ind igen uden at kvæle opsvinget. Og det gør man ved at hæve renten.«

Men, som Henrik Drusebjerg påpeger, er det kun lykkedes den amerikanske centralbank, Federal Reserve, at hæve renten tre gange siden december 2015:

»Jeg tror, det er et varsel om, at det forsøg, man har sat i gang, kommer til at tage op mod en generation at afvikle. Fordi det er så ekstremt stort, og fordi det er så svært at komme fri af – verden er blevet så afhængig af den enorme mængde likviditet, der er hældt ud i hovedet på erhvervslivet, på forbrugere, ja på os allesammen.«