Vagthund undersøger fem banker efter gebyrsag i Danske Bank

Finanstilsynet undersøger, om bankkunder er blevet rådgivet til at vælge kritisable investeringsprodukter.

Nordea skal sammen med Jyske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord redegøre for, om de har overholdt loven, når kunder med lav risikovillighed og en kort tidshorisont har skullet investere deres penge. (Arkivfoto). Bob Strong/Reuters Fold sammen
Læs mere

Finanstilsynet har bedt fem af de største banker i Danmark redegøre for, om de har overholdt loven, når de har investeret kundernes penge.

Anmodningen kommer på bagkant af en sag i Danske Bank, der i 2017-2018 solgte investeringsproduktet Flexinvest Fri til tusindvis af kunder, selv om det var forventet, at kunderne rent faktisk ville tabe penge på det.

De fem banker er Nordea, Jyske Bank, Nykredit, Sydbank og Spar Nord.

Det fremgår af et brev til bankerne, som Ritzau Finans har fået via en aktindsigt hos Finanstilsynet.

Sagen i Danske Bank kostede direktør Jesper Nielsen jobbet. Banken har efterfølgende valgt at kompensere 87.000 kunder med samlet 400 millioner kroner.

Undersøgelsen af de fem banker går helt konkret på kunder, der investerer deres penge med lav risikovillighed og en kort tidshorisont.

Finanstilsynet vil blandt andet se på, om de fem banker har haft kunder, som i stedet skulle have fået tilbudt bare at lade penge stå på en almindelig konto i stedet for at investere pengene.

De i øjeblikket historisk lave renter betyder, at der ikke er meget at hente ved at investere i obligationer, som typisk kan være et valg, hvis man ikke ønsker at tage for mange chancer med sine penge.

Men for kunder med en kort tidshorisont på deres investeringer kan det i mange tilfælde ikke betale sig at investere, fordi gebyrerne vil æde det forventede afkast.

»Risikoen for dårlig rådgivning er særligt stor, når det drejer sig om kunder med en lav risikopræference, en kort tidshorisont for opsparingen eller begge dele,« skriver Finanstilsynet i brevet til bankerne.

Lars Krull, der følger banksektoren tæt som seniorrådgiver på Aalborg Universitet, vurderer, at problemet ikke er isoleret til Danske Bank.

»Jeg er overbevist om, at det i flere tilfælde er sket, at kunder er blevet rådgivet til at købe meget sikre produkter, hvor man i virkeligheden har været sikker på, at produktet på kort og mellemlangt sigt ville give kunden tab.«

»Vi er kommet i en situation, hvor renterne er negative på obligationer, og det betyder, at kunder, der søger sikre investeringer, burde været blevet tilbudt at have pengene stående på en konto med en rente på nul procent i stedet,« siger Lars Krull.

De fem banker skal senest 19. august give svar til Finanstilsynet.

/ritzau/