USAs lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo Nordisks nyeste fedmebehandling.

Det skriver FDA på sin hjemmeside.

Der er tale om midlet Semaglutid, som i dag bruges i behandlingen af diabetes. Det har også vist en effekt i forhold til vægttab.

I forsøgsstudier har midlet reduceret vægten med 15-17 procent sammenlignet med en gruppe, der har fået placebo – altså snydemedicin.

I forvejen har Novo Nordisk fedmemidlet Saxenda på markedet, men her er vægttabet nede på 5-8 procent.

/ritzau/