Undgå køen til marts: Skatteplatform finder glemte fradrag for 2021 allerede nu

En håndfuld skatteplatforme har slået sig op på at hjælpe med at finde glemte fradrag for millioner. En af dem har netop lanceret en service, hvor man kan få styr på sine fradrag knap to måneder før tid – og blive blandt de første til at få udbetalt eventuel overskydende skat.

Det er på det nærmeste en folkesport at sidde i kø på Skat.dk, når der åbnes for adgangen til årsopgørelsen. I år sker dette officielt mandag 14. marts, men som regel åbnes der allerede for adgang fredagen forinden. Jens Nørgaard Larsen

Mandag 14. marts åbner Skattestyrelsen officielt for adgangen til årsopgørelsen for 2021. Normalt kan man dog allerede fredagen forinden tjekke, om den står på skattesmæk eller penge retur.

Det plejer ganske vist at kræve en del tålmodighed foran skærmen. Med en ny funktion gør skatteplatform det muligt at finde sine fradrag for 2021 allerede nu, så man slipper for de timelange køer til marts – og bliver blandt de første til at få pengene udbetalt, hvis man altså har noget til gode hos Skattestyrelsen, lover direktøren bag.