Ny dom: Populær skattefidus udløser millionregning til arvinger

Landsretten har netop givet Skatteministeriet medhold i en sag om familieoverdragelse af en ejendom til to børn og to børnebørn, som nu har udsigt til en ekstra skatteregning på 4,4 millioner kroner. Sagen har principiel karakter, påpeger skatteekspert.

Den såkaldte 15-procentregel, hvor man kan sælge en ejendom til nærtstående familie til 15 procent under eller over den seneste offentlige vurdering, er især populær i forbindelse med forældrekøb. Mathias Bojesen (arkiv)

En ny dom fra Østre Landsret kan få økonomiske konsekvenser, når man benytter den såkaldte 15-procentregel, hvilket er meget udbredt i forbindelse med familieoverdragelser af eksempelvis forældrekøb.

Sagen drejer sig om en bedstefar, der har overdraget en ejendom til sine børn og børnebørn til en pris svarende til 85 procent af den offentlige vurdering.