Ugens vindere og tabere: Kong Noma, nu herre i eget hus

Konge i ejet hus og et hack i tuden til en af Danmarks største virksomheder. Der var langt fra vinderne til taberne, da vi skulle gøre boet op efter endnu en uge i dansk erhvervsliv.

FILES-NETHERLANDS-DENMARK-FOOD-LEISURE
(FILES) In this file photo taken on September 01, 2016 Danish chef Rene Redzepi, co-owner of the restaurant Noma in Copenhagen, Denmark, poses for a photograph prior to a premiere of "Ants on a Shrimp" in Amsterdam. - Long known for their hearty meat-and-potatoes fare, Danish chefs have now carved out a name for themselves in the culinary world with trailblazing dishes at star-studded restaurants. (Photo by Robin van Lonkhuijsen / ANP / AFP) / Netherlands OUT Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBIN VAN LONKHUIJSEN

Ugens vindere

 

Rene Redzepi. Arkivfoto:Facundo Arrizabalaga/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Redzepi herre i eget Noma-hus

Så blev hele Danmarks mesterkok, René Redzepi, efter 17 år herre i eget Noma-hus.

Redzepi har købt sin amerikanske partner Marc Blazer ud af Noma, og Noma-chefkokken sidder dermed på 75 pct. af ejerskabet. Nu bestemmer han selv i Redzepis familieprojekt. Kollegaen Claus Meyer er dog fortsat med på en ejerandel.

Godt nok er Noma ikke længere eneherskende blandt de sublime restauranter i Danmark, men Noma hører med sine to Michelin-stjerner – og i øvrigt nye beliggenhed på voldene ved Christiania – fortsat til blandt verdens ypperste og mest banebrydende restauranter.

Én ting er imidlertid at opleve suset fra den højere gastronomi, noget ganske er noget så jordnært som at tjene penge på verdensberømmelsen.

Noma er økonomisk ingen guldgrube. Noget tyder på, at familien Redzepi ikke føler sig sat i verden for at score kassen, men derimod med livsambitionen om til stadighed at nå nye højder med udsøgte specialiteter fra det nordiske køkken. Pyha, det koster en bondegård at udvikle.

Jannik Kruse Petersen. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Manden med guldbukserne

Æblet falder ikke langt fra stammen. Jannik Kruse Petersen har indløst sin værdikupon i den svenske kapitalfond EQT og dermed forvandlet et indskud i 2011 på ti mio. kr. til nu 550 mio. kr.

Og ja, hvis du mener, at navnet Kruse Petersen får en klokke til at ringe, er det ikke helt forkert. Jannik Kruse Petersen er søn af Henning Kruse Petersen, mangeårig direktør i finansen og derudover også storinvestor. Han er ikke mindst kendt for sin rolle som formand i statsselskabet Finansiel Stabilitet.

Også Jannik Kruse Petersen har slået sine folder i finansen og ligesom sin far oparbejdet en formue på et antal hundrede millioner kroner. Jannik Kruse Petersen var i flere år partner i kapitalfonden EQT.

Denne fond blev i denne uge noteret på børsen i Stockholm. Jannik Kruse Petersen arbejder ikke længere i EQT og kunne derfor sælge sine aktier i forbindelse med børsnoteringen, og vupti, så røg der godt en halv mia. kr. ind på kontoen.

Kom ikke og sig, at det ikke er fortrinligt at drive forretning i Danmark. Nu står han så med alt »bøvlet« med at finde ynglepladser til denne formue.

Thomas Plenborg. Foto: CBS Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

CBS-professoren, der vil være formand

Hvis der findes en lastbilprofessor, må det være Thomas Plenborg fra CBS – Handelshøjskolen i København.

Nuvel, DSV er ikke længere »blot« en lastbilforretning, det er faktisk en global transport- og logistikkoncern. I denne uge trådte Mr. DSV, den 74 årige Kurt Larsen, ned fra formandsstolen for at give plads til sin efterfølger, Thomas Plenborg.

Så vidt vides, er det første gang en CBS-professor bliver formand i så stor en virksomhed. Dog gør Plenborg Carlsberg-formanden Flemming Besenbacher fra Århus Universitet følgeskab som professorformand for et af de store selskaber i C25-kategorien.

Med formandskasketten i DSV og et honorar på den gode side to mio. kroner, samt hertil et par andre indbringende bestyrelsesposter, må man formode, at Plenborgs hovederhverv skifter fra professorarbejdet til bestyrelsesarbejdet.

Plenborg skal videreføre en uhyre ekspansiv – nogle vil kalde det aggressiv – opkøbsstrategi i DSV. Det findes der mange lære- og ledelsesbøger om. Spørgsmålet er nu, om Plenborg kan omsætte det til praktisk viden i den virkelige verden.

 

Ugens tabere

 

Martin Rossen. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Man kan jo altid låne af kassen
Det er åbenbart sæson for ulovlige lån i flere afskygninger.
Vi har set IT-manden Peter Warnøe, som optog ulovlige aktionærlån og åbenbart bl.a. brugte pengene på at købe ejendomme. Det samme gælder angiveligt Lars Tvede og Kasi-Jesper, som også er komme under beskydning for at have hevet penge hjem fra de selskaber, de ejer.
Nu melder en overraskende aktør sig ligeledes i gruppen over danskere, som har optaget lån, der tilsyneladende var ulovlige. Det gælder ingen mindre en statsminister Mette Frederiksens stabschef, Martin Rossen, manden der er med til at fastlægge retningen for Danmark og danskerne. For år tilbage optog han åbenbart et lån i sit eget lille anpartsselskab – et lån som var ulovligt, som revisoren skrev i regnskabsnoterne.
Det er Se og Hør der fortæller historien, og selvom beløbet er småt, og sagen er gammel, så er den selvfølgelig irriterende for en af de helt centrale personer i og omkring statsministeriet og ét af de mennesker, som vi må forvente holder sig på lovens smalle sti.

 

Søren Nielsen. PR-foto Fold sammen
Læs mere

Et hack i tuden til mindst en halv milliard kroner

Jeg undrer mig, om hacket i tuden kan ses i Demant-topchef, Søren Nielsens ansigt. For det er noget af et slag, som ramte høreapparatgiganten Demant og topchefen, da man tidligt i september blev ramt af et hackerangreb, der tvang selskabet til at nødlukke alle IT-systemer i flere dage. Det er noget af en bet for enhver virksomhed og for en hightech-virksomhed som Demant, gør det livet ekstra besværligt – og dyrt, når der skal ryddes op efter de ubudne gæster.
Nu er regningen kommet i form af en nedjustering på mindst 550 mio. kr. og en melding til aktionærerne om, at det vil koste dyrt for dem også. Sagen viser bare, hvor svært virksomhederne har ved at holde sig på forkant af hackerne – og at det nok nærmest ikke kan lykkes i en tid, hvor angrebene bliver flere og flere og mere og mere raffinerede. Så vi har udsigt til flere dyre blodtude – og flere danske virksomheder, som må betale dyrt for hackernes forbandelse.
Bettina Aller: Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.
Er Aller-toppen ved at glide på isen?
Vi har set overdirektør Bettina Aller på alverdens spændende ekspeditioner, herunder et antal Nordpol-ekspeditioner, hvor man må tro, at hun har lært at gebærde sig på den glatte is. Men nu tyder det på, at Aller og overdirektøren er godt i gang med at glide på det danske magasinmarked, som er mere end trængt af faldende læser- og salgstal.
Derfor har Aller sat fart i en stor sparerunde, som tidligere på sensommeren kostede tre chefredaktører jobbene, og nu ryger yderligere 60 ansatte i forbindelse med en spare- og omstillingsrunde, som det hedder i den verden. Det handler selvfølgelig om at få styr på omkostningerne. Og så handler det om, at Allers læsere på Se og Hør, Billed Bladet og andre magasiner forsvinder over på nettet, hvor det er svært at hive penge op af lommerne på læserne.