Udviklingsministeren er »forbandet ærgerlig«: Kræver nu redegørelse om korruptionssag i tropisk østat

Mens verdens store udviklingsbanker står til at bandlyse en korruptionsramt dansk virksomhed, afviser den statslige udviklingsfond IFU samme type af karantæne. Det undrer udviklingsministeren sig over. Han vil have en forklaring.

Mange forbinder måske Mauritius med lækre sandstrande. Det er dog alt andet end sandstrande, som er udgangspunktet for den korruptionssag, der lige nu martrer landet, og som har et stort dansk aftryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wilhelm Roth/Panthermedia/Ritzau Scanpix

»Svigagtig og korrupt praksis« i den danske milliardkoncern Burmeister & Wain Scandinavian Contractors (BWSC) arbejde i tropestaten Mauritius har fået Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) til at sætte virksomheden i karantæne i næsten to år.

Samtidig opfordrer banken andre store udviklingsbanker til at gøre det samme.

Men i Danmark afviser den danske stats investeringsfond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), at lave et lignende tiltag over for BWSC. Det undrer udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

»Jeg må sige, at jeg er lidt overrasket over svaret,« siger Rasmus Prehn.

Han vil derfor bede om en redegørelse fra IFU.

»Som dansk minister, der har som kendemærke, at vi har nultolerance over for korruption, ville jeg instinktivt have tænkt, at IFU skulle have bakket op om den linje, som blandt andet Den Afrikanske Udviklingsbank har. De må have nogle særlige forklaringer på det. Jeg er ydmyg nok til at vente på deres forklaring, før jeg gør mig klog på deres vegne,« siger udviklingsministeren.

9.500 km fra Danmark

I fugleflugt er der rundt regnet 9.500 kilometer fra Allerød i Nordsjælland, hvor BWSC har hovedkvarter, til hovedstaden i tropelandet Mauritius, Port Louis.

Her er skandalen i disse uger brudt ud i lys lue.

Senest er vicepremierminister, Ivan Collendavelloo, ifølge flere mauritiske medier blevet fyret, fordi han angiveligt har været en central person i sagen. Han afviser selv at have taget imod bestikkelse.

Sagen fik for alvor næring, efter at Den Afrikanske Udviklingsbank i en pressemeddelelse i juni gjorde det klart, at banken vil lægge BWSC på is i 21 måneder og ikke etablere nye projekter med den danske virksomhed som et led i et forlig.

Banken mener, at det er »mere sandsynligt end ikke«, at BWSC var indblandet i »svigagtig og korrupt praksis« i 2014 og 2015 i forbindelse med et byggeprojekt på et kraftværk i Mauritius.

Bankens dokumentation peger på, at BWSC gennem mellemmænd skal have ydet en »økonomisk belønning« til flere i den mauritiske administration og andre aktører for at få adgang til »fortrolig information om udbuddet af opgaven« med det føromtalte kraftværk.

Det gav dermed – ifølge banken – en »uretmæssig« fordel i forhold til konkurrenterne.

AfDB har gjort brug af en samarbejdsaftale med verdens største udviklingsbanker, som betyder, at alle bankerne kan sanktionere selskaber sammen.

Derfor opfordrer AfDB blandt andre Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Europæiske Udviklingsbank og Den Interamerikanske Udviklingsbank til at følge trop over for BWSC.

Men det får altså ikke den danske stats investeringsfond, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), til at lave lignende tiltag over for BWSC.

Projekter for 145 millioner kroner

I en lang årrække har BWSC og IFU været partnere i projekter i flere afrikanske lande og i Asien. Den statslige investeringsfond har således skudt omkring 145 millioner kroner i industrikoncernens projekter, fremgår det af IFUs porteføjle, som Berlingske har gennemgået.

Projektet i Mauritius er ikke specifikt blandt dem, som IFU har investeret i.

De projekter mellem BWSC og IFU, der allerede er etableret, fortsætter, og der bliver ingen bandlysning af BWSC, oplyser kommunikationsdirektør i IFU, Rune Nørgaard, over for Berlingske.

Han fortæller samtidig, at korruptionssagerne vil indgå i en vurdering, hvis der skal laves nye samarbejder.

»Vi har noteret os konklusionen fra Den Afrikanske Udviklingsbank, og den vil naturligvis indgå i en drøftelse med vores bestyrelse, hvis IFU på et senere tidspunkt skal finansiere nye projekter med BWSC,« siger han til Berlingske og understreger, at der ikke er tale om statsstøtte, men kommercielle investeringer.

Flere af projekterne mellem BWSC og IFU er afsluttet, mens andre stadig er i gang.

Det gælder blandt andet et projekt i Mali, som tilbage i 2018 blev koblet til en anden svindelsag med samme danske koncern, som Berlingske afdækkede dengang.

»Jeg er forbandet ærgerlig over, at der kommer sådan en sag igen og med samme firma, som var involveret i sagen i Mali. Det er hamrende ødelæggende for den opbakning, der skal være til engagement i udviklingslandene,« siger udviklingsminister Rasmus Prehn og insisterer på, der bliver »ryddet hurtigt og effektivt op«.

Rune Nørgaard fra IFU slår fast, at organisationen har nultolerance over for korruption, men da der ikke er en konkret investeringsovervejelse med BWSC, har bestyrelsen ikke drøftet en eventuel konskvens.

»Vi vil nu naturligvis efterkomme ministerens ønske om en redegørelse,« siger Rune Nørgaard.

BWSC har sagt, at man tager sagen meget alvorligt og lægger vægt på, at selskabet selv tog kontakt til myndighederne i sagen.

»For så vidt angår sagens efterspil hos myndigheder og andre aktører ønsker vi ikke at kommentere,« siger topchef Nikolaj Holmer Nissen i et skriftlig svar til Berlingske.