Hvis man ikke har været klar over det før, har erstatningssagen mod Amagerbankens tidligere bestyrelse i hvert fald skåret det ud i pap: Bestyrelsesmedlemmer uden forsikring lever livet farligt.

Østre Landsret dømte i sidste uge bestyrelsen til at betale 225 mio. kr. plus procesrenter i erstatning efter Amagerbankens konkurs. Den samlede regning løber således op i omkring 335 mio. kr., men den eneste, der har en forsikring, er bankens tidligere bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen.