Travl efterårsferie i feriehusene - på vej mod rekordår

I oktober var der 2,9 millioner overnatninger i udlejede feriehuse. 2021 er på vej mod et rekordår.

I oktober var der 2,9 millioner overnatninger i udlejede feriehuse i Danmark, hvilket er cirka 300.000 flere end samme måned sidste år (Arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var rekordmange overnatninger i landets feriehuse i efterårsferien. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I oktober var der 2,9 millioner overnatninger i udlejede feriehuse i Danmark.

Det er cirka 300.000 flere end samme måned sidste år, som var den hidtidige rekord for oktober.

Det er ifølge privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank, yderst imponerende.

»Den eksisterende tendens med flere overnatninger i de danske feriehuse fortsætter, hvor både danske og udenlandske turister valfarter til,« skriver han i en kommentar.

Stigningen skyldes særligt tyske turister. De tyske turisters overnatninger steg med 14 procent til 2,3 millioner.

De udgjorde altså knap fire ud af fem overnatninger. Omvendt faldt antallet af danske overnatninger med otte procent til cirka 560.000.

I årets første ti måneder har der været rekordmange overnatninger i feriehusene, og den tendens ser ud til at fortsætte.

Antallet af bookinger ved udgangen af oktober tyder ifølge Danmarks Statistik på, at 2021 slår den hidtidige rekord fra 2019.

Opdateres...

/ritzau/