Til salg-skiltene vrimler frem i hele Danmark

For sjette måned i træk er der flere boliger til salg, hvilket giver køberne lidt mere betænkningstid, men omvendt giver sælgerne udsigt til faldende priser på både huse og lejligheder i det kommende år.

Der står »Til salg« på stadig flere boliger i Danmark nu. Faktisk er stigningen højere, end hvad sæsonen normalt tilsiger. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Signe Goldmann

Til salg-skiltene popper op som svampe i den våde efterårsjord og giver dermed danskerne mere tid til at tænke sig om, inden de skriver under på en købsaftale. Til gengæld ventes priserne på både huse og lejligheder at falde op til 15 procent over det kommende år.

For sjette måned i træk er antallet af salgsskilte på boliger steget. I august var der 681 flere boliger til salg. Udbuddet af huse og lejligheder voksede hver især med 2,3 procent, til gengæld faldt udbuddet af lejligheder med 2,3 procent.