Tidligere minister: Kampen mod regelbøvl går alt for langsomt

Regeringen vil have sænket virksomhedernes bøvl og bureaukrati med fire mia. kr. inden 2020. Men den målsætning kan regeringen ikke nå, mener både Dansk Erhverv og Dansk Industri. Regeringen afviser.

brian M.
Dansk Erhverv-direktør Brian Mikkelsen var selv erhvervsminister, da den nuværende regerings målsætning om at få nedbragt virksomhedernes regelbøvl blev søsat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Det skal ikke længere være en pligt for de danske butikker at modtage kontanter, danskernes ret til at fortryde et køb af en given vare, efter den er taget i brug, skal fjernes, og afgifter på campingvogne skal afskaffes. Det er tre forslag ud af en ny buket på 28 forslag, som skal gøre hverdagen lettere for de danske virksomheder.

Det er Dansk Erhverv, som forsøger at få sat skub i kampen for at få bugt med dyngen af bureaukrati og regler, som de danske virksomheder hver dag skal forholde sig til. Kataloget er sendt til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), og den samlede lettelse for virksomhederne bliver på 2,7 mia. kr. om året.

Regeringen har en målsætning om at få lettet erhvervslivets byder med fire mia. kr. inden 2020, men foreløbig er byrderne kun lettet med 1,3 mia. kr., viser den seneste opgørelse, der er lavet til Folketinget.

Direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, vil have mere skub på byrdekampen, men han erkender, at det ofte kan være sværere sagt end gjort. Hver gang man afskaffer en regel, er der en tendens til, at der blot kommer en ny.

»Det er ikke nemt bare at nedbringe byrderne. Vi har gjort det nogle gange. Der er grundlæggende brug for, at man ikke indfører en ny regel uden at se på, hvad det koster for virksomhederne. Man skal være mere tilbageholdende med at lave nye regler, og det gælder både de borgerlige partier i Folketinget og de røde partier,« siger Brian Mikkelsen.

»Hver eneste gang, man gør noget i den gode sags tjeneste, skal man være bedre til at se på, om de nye regler virkelig er det værd,« siger Brian Mikkelsen, der selv var erhvervsminister, da den nuværende regerings målsætning om at få nedbragt virksomhedernes regelbøvl blev søsat.

Han fremhæver, at forslagene om færre regler for virksomheder har den fordel, at de rent politisk kan være nemmere at gennemføre end store skattelettelser til erhvervslivet.

»Det her vil hjælpe virksomhederne rigtigt meget med færre byrder. Der er mere politisk musik i de her forslag i stedet for at komme med forslag om en masse skattelettelser for erhvervslivet. Det må være muligt at gennemføre mange af de her forslag, hvis vi skal have nogle bedre virksomheder, der kan ansætte flere folk,« siger Brian Mikkelsen.

Der skal afsættes penge

Et af forslagene i kataloget fra Dansk Erhverv er en nedsættelse og harmonisering af alle virksomhedernes energiafgifter. Afgifterne skal sættes ned til minimum for EU. Det vil give virksomhederne en besparelse på afgifterne på omkring 800 mio. kr. om året, og samtidig vil det give en lettelse af de administrative byrder på 50 mio. kr. årligt.

I kataloget er der ligeledes andre forslag, som vil koste regeringen penge. Det drejer sig blandt andet om en afskaffelse af afgifter på campingvogne. Og der er ligeledes forslag, som vil indskrænke forbrugernes rettigheder.

Brian Mikkelsen fremhæver, at regeringen skal være klar til at afsætte de nødvendige midler til kampen mod den store jungle af regler. Samtidig mener han, at det er meget rimeligt, at man fjerner forbrugernes mulighed for at bytte en vare, som er taget i brug.

»Det er nogle få af vores forslag, hvor der er en indskrænkning af forbrugerrettigeheder. Men man kan spørge, om det virkelig skal være muligt at sende en vare retur, når den allerede er begyndt at blive brugt. Der er almindelig sund fornuft, at det ikke skal kunne lade sig gøre. Der er nogen, som kommer til at betale for det, når andre snyder på den måde,« siger Brian Mikkelsen.

Overtog byrdekampen

Målsætningen om at få skåret erhvervslivets byrder ned fremgår af regeringsgrundlaget tilbage fra 2015. Heri står også, at regeringen vil indføre et byrdestop, som gør, at der ikke kan indføres ny lovgivning, der medfører flere byrder, medmindre der er tvingende grunde til det. Regeringen skriver, at byrdestoppet kan fraviges ved ny regulering fra EU.

Men trods de flotte ord mener både Dansk Erhverv og Dansk Industri, DI, at det går for langsomt med at få skåret byrderne ned, og DI tror i lighed med Dansk Erhverv ikke på, at regeringen kan nå målsætningen, medmindre der skrues op for kampen mod bureaukratiet.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) overtog som minister byrdekampen fra Brian Mikkelsen, da denne stoppede som minister og gik over til Dansk Erhverv.

Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen

»Der er mere politisk musik i de her forslag i stedet for at komme med forslag om en masse skattelettelser for erhvervslivet. «


Rasmus Jarlov bebuder, at regeringen i løbet af nogle uger vil komme med et udspil til, hvordan virksomhedernes regeljungle kan skæres yderligere ned. Han vil dog ikke løfte sløret for, hvad forslagene kommer til at gå ud på.

»Det er en succes for regeringen, at vi har fået færre bryder for erhvervslivet. Vi er kommet nærmere vores målsætning. Grunden til, at erhvervslivet ikke synes, at det går hurtigt nok, er, at forslagsstillerne altid gerne vil have deres egne forslag igennem, men det vil andre dele af erhvervslivet måske ikke,« siger Rasmus Jarlov.

De mange forslag fra Dansk Erhverv har han kun lige set igennem, men han mener, at der er en række af dem, som regeringen godt ville kunne imødekomme.

»Der er også nogle af forslagene, som mere ligner skattelettelser end regelforenklinger. Det vil jeg gerne være med til, men jeg skal have Folketinget med, og det vil først kunne ske ved næste finanslov. Men man skal skelne mellem regelforenkling og skattelettelser,« siger Rasmus Jarlov.

»I målsætningen om at lette virksomhedernes byrder for fire mia. kr. inden 2020, er der ikke nogen skattelettelser. Der er tale om arbejdstid og tabt arbejdstid ude i virksomhederne på grund af regler. Når vi taler om regelforenkling, er det eksempelvis nye IT-løsninger, så man ikke skal indberette det samme til offentlige myndigheder flere gange,« siger Rasmus Jarlov.

Nye metoder skal i brug

Hos Dansk Industri, DI, vil man gerne give regeringen et klap på skulderen for det arbejde, den har gjort indtil nu med at få lettet bryderne. Men DI mener samtidig, at det er nødvendigt for regeringen at tage nye midler i brug, hvis den skal nå at lette virksomhedernes byrder med fire mia. kr. i 2020.

»Regeringen har gjort et stort stykke arbejde, men tempoet skal op, og nye metoder skal tages i brug, hvis regeringens ambitiøse målsætning skal indfries,« siger chef for SMV og Iværksætteri hos DI, Dorte Gram Nybroe.

»Det kunne eksempelvis være ved at bryde målsætningen ned til reduktionsmål for de mest byrdefulde politikområder eller ved at følge forslagene helt til dørs og sikre, det reelt gør en forskel for virksomhederne i praksis. Men mål skal der til for at fastholde momentum både politisk og i embedsværket,« siger Dorte Gram Nybroe, der understreger, at det, der fylder meget hos særligt de mindre virksomheder, ikke altid er reglerne i sig selv.

»Ofte er det alt det, der ligger rundt om reglerne, såsom tunge indberetninger til det offentlige, besværlige procedurer eller anmodninger om eksempelvis refusion af sygedagpenge,« siger Dorte Gram Nybroe.

Rasmus Jarlov fremhæver, at en af de store og konkrete regelforenklinger, som er blevet gennemført, er en fjernelse af revisonspligten for de små og mellemstore virksomheder.

Siden 2006 er pligten til at få regnskabet set efter af en revisor blevet lempet tre gange, og i dag omfatter den kun selskaber med flere end 12 ansatte og en årlig omsætning to år i træk på mere end otte millioner kroner netto.

Den lempelse har flere gange været stærkt omdiskuteret, fordi kritikerne og blandt andet det tidligere Skat, mener, at uden revisionspligt vil flere små og mellemstore virksomheder ikke betale den rigtige skat.

Regeringen har indtil videre afvist at genindføre en generel revisionspligt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet for at høre, om partiet vil videreføre kampen mod virksomheders byrder, hvis partiet kommer til at danne regering efter næste valg, som skal afholdes i løbet af i år.