Der er ét spørgsmål, der både op til, under og efter præsentationen af den nye overenskomstaftale for 190.000 statslige ansatte har tiltrukket sig al opmærksomhed.
Hvor stor en lønstigning kan ansatte i staten se frem til? Svaret lyder på 8,8 procent mere de næste to år, blev det slået fast af finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde søndag eftermiddag. Han kaldte det »en stor og ansvarlig stigning«.
Men i virkeligheden er det slet ikke det, slagsmålet mellem de to parter – Wammen på den ene side og de faglige organisationer på den anden – handler om. Sådan lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, i en lynanalyse.
»Den danske model er klar. Statens og kommunernes ansatte følger lønudviklingen via den såkaldte reguleringsordning. Slagsmålet handler således slet ikke om løn, selvom man får det indtryk, når man hører dækningen i medierne af overenskomstaftalen,« siger han og fortsætter:
»Den svære kunst består i at aftale nogle offentlige lønstigninger, som sådan cirka rammer den forventede udvikling. Her lyder det med alt det, vi ved i dag, om lønudviklingen i den private sektor og inflationen, en aftalt vækst i lønningerne på 8,8 procent,« siger han.
Balancen mellem det private og det offentlige
På pressemødet fortalte formand i HK Stat og chefforhandler for statens ansatte Rita Bundgaard, at hun er tilfreds med aftalen. Blandt andet fordi statslige ansatte nu kommer til at følge lønudviklingen på det private marked bedre.
»Det er vigtigt for os, at vi hele tiden følger den private lønudvikling. Det tror vi på, at vi kommer til at gøre endnu bedre nu,« sagde hun.
Det er et spørgsmål, der er vigtigt for lønmodtagerne i den offentlige sektor, påpeger Thomas Bernt Henriksen.
Detaljerne i den nye model skal dog granskes yderligere for at se, om det reelt ændrer den reguleringsordning, som hidtil har sikret en parallel lønudvikling i den private sektor og den offentlige sektor, fortæller han.
»Det fremgår også af aftalen, at man skifter til et nyt lønindeks. Aftalen indebærer desuden, at hvis der er en positiv eller negativ manko til lønningerne i den private sektor i slutningen af overenskomstperioden, så skal der være ekstra forhandling i slutningen af perioden,« siger Thomas Bernt Henriksen.
»Småpenge« og svigt fra Wammen
Efter månedlange forhandlinger blev arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen i december enige om en trepartsaftale for offentligt ansatte.
Aftalen vil give 6,8 milliarder kroner til det offentlige og vil resultere i, at udvalgte grupper – blandt andet sosu-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen – får mere i løn.
I lyset af den aftale har der ikke været forventning om et stort drama over årets offentlige lønforhandlinger, siger Thomas Bernt Henriksen.
»Hvis man netop i lyset af trepartsaftalen, rapporten fra lønstrukturkomiteen og regeringens eget oplæg til trepartsforhandlingerne skulle have haft nogle forventninger til overenskomsten, er det, at regeringen faktisk fik fornyet den offentlige overenskomst. Ud af trepartsforløbet voksede en klar erkendelse af, at der i den offentlige sektor skulle skabes en større lønspredning – en større forskel i de aftalte lønstigninger mellem forskellige grupper,« siger han.
Men det eneste, der kommer ud af overenskomstaftalen, er ifølge Thomas Bernt Henriksen 50 millioner kroner til særligt udsatte personalegrupper.
Ikke mindst de politibetjente, som ikke fik en krone i lønstigninger i efterårets trepartsaftale. Desuden er der 11 millioner til de lavest lønnede i staten.
»Det er småpenge. Der var ikke et signal om, at nogle grupper i staten skulle stige mere end andre grupper, og intet signal om større lønspredning. Det ser ud til, at hverken finansminister Nicolai Wammen eller de store statslige fagforbund har nogen appetit på at ændre på reglerne om, at alle i den offentlige sektor skal have de samme lønstigninger,« siger Thomas Bernt Henriksen og slår fast:
»Her svigter Wammens overenskomstaftale hele det dramatiske forløb, som førte til det historiske lønløft og trepartsaftalen.«
Nicolai Wammen fortalte på pressemødet, at der gives nogle »meget pæne lønforhøjelser« i lyset af de aftaler, der tidligere er blevet indgået på det private område.
Han fortalte desuden, at han er »glad for aftalen«, og afviste, at beløbet på 50 millioner kroner til blandt andet politiet er for småt.
»Rigtig mange er blevet ramt af, at vi har haft en høj inflation. Det gode ved denne nyhed er, at man ikke kommer til at miste købekraften på grund af sin løn,« lød det fra Nicolai Wammen.
