Sygeplejerskerne har nu strejket i seks uger for bedre løn, og der er endnu ingen udsigt til en afslutning.
Spørger man en række af landets øvrige fagforeninger, som Politiken har gjort, lader det ikke til, at der er stor opbakning til, at sygeplejerskerne skal have mere i løn lige nu og her.
Mona Striib, forbundsformand i FOA, mener, at Folketinget bør vente med at indgå aftaler, indtil den såkaldte lønstrukturkomité er kommet med sine konklusioner. Det skyldes, at den ser på tværs af sektorerne i det offentlige og dermed inkludere flere faggrupper end blot sygeplejerskerne.
»Hvis man kun analyserer på én faggruppe uden at have de andre med, som er i præcis samme båd, får vi nærmest en Anden Verdenskrig blandt offentligt ansatte«, siger Mona Striib til Politiken.
Fagforeninger som FOA, Jordemoderforeningen og Dansk Socialrådgiverforening repræsenterer også medlemmer, der ligger tæt på og under sygeplejerskerne i det offentlige lønhierarki. De mener derfor, at flere kroner til offentligt ansatte bør indgå i en ligelønspulje, som fordeles bredt mellem fagene.
Altså er der ikke stor opbakning til flere penge til sygeplejerskerne for at løse konflikten. Også Jordemoderforeningens næstformand, Mette Rotesan, siger, at hun ikke tror på »en løsning, hvor sygeplejerskerne får en ekstra pose penge til sig selv«, fordi der er et generelt lønefterslæb, som skal løses.
Politikerne sidder med nøglen til løsningen
Selv har Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), gennem længere tid sagt, at det er Folketingets politikere, der sidder med nøglen til at løse konflikten.
Tirsdag varslede DSR endnu en gang en optrapning af konflikten for at lægge yderligere pres på politikerne.
»Vi bliver ved med at lægge et større og større pres på arbejdsgiverne og politikerne, for de er nødt til at komme på banen, hvis vi skal have løst den her konflikt. Det vil kræve nogle håndgribelige løfter over for sygeplejerskerne om at rette op på mange års lønefterslæb,« sagde Grete Christensen i den forbindelse.
I Berlingske bakker partierne Enhedslisten, DF, og SF op om, at der skal tages et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som placerede sygeplejerskerne lavt i lønhierarkiet. Dog støtter SF ikke et indgreb, der kun favoriserer sygeplejerskerne. Partiet vil have, at det skal komme alle kvindefag i det offentlige til gode.
Hos De Konservative afviser man, at regeringen bør gribe ind i konflikten.
»Det her handler om, at parterne må finde en løsning på, hvordan de kommer videre. Alle andre områder på det offentlige område har fundet en løsning og er kommet på plads. Det må også kunne ske på det her område,« lød det fra Per Larsen (K) i Berlingske.
Liberal Alliance mener som det eneste parti i blå blok, at regeringen bør gribe ind i konflikten hurtigst muligt ved for eksempel at ophøje den forligstekst, sygeplejerskerne nedstemte, til lov.
Ifølge Politiken efterlyser sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, et klart signal fra politikerne om flere penge – ikke kun til hendes egne medlemmer, men også til lignende faggrupper. Ellers fortsætter konflikten, og arbejdet med lønkomiteen kan ikke komme i gang, før konflikten er afsluttet.
Selv har regeringen været tavs i spørgsmålet om, hvordan konflikten skal ende. Politisk kommentator Hans Engell har tidligere i Berlingske spået, at regeringen i tråd med Liberal Alliances forslag formentlig i august vil ophøje det seneste forlig til lov.
»Lønmæssigt vil sygeplejerskerne ikke få noget ud af det. Det er helt klart, at regeringen og folketingets partier ikke pludseligt kan begynde at bevilge sygeplejerskerne et særligt beløb, der ligger ud over den ramme, der var aftalt med alle de andre parter,« sagde Hans Engell.
