Svenske iværksættere vil sælge atomstrøm til klimabevidste danskere

Den svenske opstartsvirksomhed Kärnfull Energi er klar til at indtage Danmark. Selskabet håber at kunne sælge atomstrøm til klimabevidste danske elkunder og samtidig sætte skub i en bevægelse for atomkraft i Danmark.

Hans Jørgen Nielsen, forfatter og ejer af konsulentvirksomheden Slotsholm ApS, er den første dansker, som køber atomstrøm hos den svenske opstartsvirksomhed Kärnfull Energi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Atomkraft har ikke ligefrem været inde i varmen i Danmark, siden »Atomkraft – Nej tak«-bevægelsen trak tusindvis af danskere på gaden med kampråb, som »Hvad skal væk? Barsebäck! Hvad skal ind? Sol og vind!«, iført den klassiske sol-badge.

Hans Jørgen Nielsen var én af de unge, der marcherede mod kernekraft i begyndelsen af 1980erne.

I dag er han den første danske kunde i den svenske virksomhed Kärnfull Energi, som sælger strøm fra kernekraftværker og netop er trådt ind på det danske marked.

Når Hans Jørgen Nielsen fremover starter sin Tesla foran hjemmet i Vanløse for at køre på arbejde i sin konsulentvirksomhed i Kødbyen, vil Teslaen i princippet være ladet med atomstrøm. Familiens elforbrug i Vanløse og i det elopvarmede sommerhus i Sejrøbugten vil også være dækket af strøm fra atomkraftværker.

Den udvikling, den 57-årige cand.scient.pol., forfatter og indehaver af konsulenthuset Slotsholm ApS, har været på, fra atomkraftmodstander til atomkraftkunde, vender vi tilbage til.

Først skal vi en tur til Göteborg for at høre om Kärnfull Energi, som blev stiftet i 2018 og begyndte at sælge ren kernekraftstrøm til svenske kunder i 2019.

Atomkraft som klimaløsning

Bag virksomheden står vennerne og iværksætterne Christian Sjölander og John Ahlberg. I 2018 besluttede de under indtryk af FNs nyeste klimarapport, som advarede om, at verden skulle have mere end almindelig travlt, hvis FNs klimamål fra Paris skulle nås inden 2030, at gå efter det, de så som den mest indlysende løsning: Atomkraft.

Atomkraft er en CO2-fri energikilde, og belaster reelt kun klimaet med den CO2, der bliver udledt, når man opfører atomkraftværket og vedligeholder det, ligesom ved vindmøller. Men den politiske modstand mod atomkraft betød, at reaktorer blev lukket ned i Sverige, og atomkraftværker blev udfaset i Tyskland.

Men selvom Sverige henter en stor del af sin energi fra egne atomkraftværker, var det ikke muligt at købe atomstrøm på samme måde som strøm fra havvind, vand eller sol. Derfor etablerede de elhandelsselskabet Kärnfull.

»Vi ser os som en del af en voksende global bevægelse, som især breder sig blandt yngre mennesker, der forsøger at forholde sig rationelt til klimaudfordringerne, i stedet for at ligge under for tidligere tiders tabuer om atomkraft. I dag er atomkraft en sikker og stabil kilde til CO2-fri energi, og den eneste, der leverer døgnet rundt,« siger Theis Palm.

Han er nyansat landechef for Kärnfull Energi i Danmark og samtidig CEO i Foreningen Atomkraft Ja Tak, som han var med til at stifte sidste år, og som i dag tæller godt 100 betalende medlemmer.

Theis Palm er landechef for den svenske virksomhed Kärnfull Energi, som rykker ind i Danmark, hvor selskabet vil sælge atomkraft til elkunderne. Theis Palm er også CEO og medstifter af den nye forening Atomkraft Ja Tak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Privat.

Kärnfull lagde fra land i Sverige med at få 3.000 tilmeldinger den første uge, da selskabet gik i luften i august 2019. Hvor mange kunder, selskabet har i dag, ønsker hverken Theis Palm eller de svenske stiftere at afsløre af forretningshensyn. Konkurrencen på området har nemlig vist sig at være hård.

For udover stor interesse fra den type kunder, som Kärnfull kalder »rationelle miljøfolk«, fik både de store elhandelsselskaber og andre iværksættere hurtigt øjnene op for mulighederne. I dag tilbyder omkring 20 af de etablerede elhandelsselskaber i Sverige, heriblandt Vattenfall, kunderne at vælge ren atomstrøm, og derudover har tre nye virksomheder på området set dagens lys.

Atomstrøm i danske stikkontakter

Nu rykker Kärnfull Energi så til Danmark og tilbyder som det første selskab danskerne mulighed for at købe strøm fra kernekraft. Det sker på den måde, at Kärnfull garanterer, at der bliver produceret atomstrøm svarende til kundens elforbrug. Garantien opnås ved at købe oprindelsesgarantier på atomstrøm fra det europæiske certifikatmarked, på fuldstændig samme måde som man kan købe grøn strøm ved at købe oprindelsesgarantier på vind eller sol.

»Det betyder ikke, at man som kunde kun får strøm produceret fra et atomkraftværk ud gennem stikkontakten. Alle danske husstande får nemlig strømmen fra det samme højspændingsnet og samme blanding af forskellige kilder. Det kan vi ikke ændre, men vi kan sikre, at der produceres kernekraft svarende til kundernes forbrug,« siger Theis Palm.

Kärnfull er ifølge Theis Palm en blanding af »en virksomhed og et politisk projekt«, hvis mission er at forbedre vilkårene for atomkraft, og være med til at sikre grundlaget for, at atomkraftens rolle fastholdes og udvides

»Vi støtter atomkraft ved at øge efterspørgslen efter oprindelsescertifikaterne på atomstrømmen, så prisen stiger, og det øger atomkraftværkernes profitabilitet. Det vil både være med til at sikre, at atomkraftværker ikke bliver lukket, og på sigt vil det også gøre businesscasen bedre for ny atomkraft,« forklarer han.

»Ondskabens akse«

Danmark producerer som bekendt ikke selv atomkraft. Tilbage i 1985 – efter en årrække med demonstrationer og stor politisk uenighed – besluttede Folketinget, at Danmark ikke skulle opføre atomkraftværker. I stedet har Danmark satset massivt på udbygningen af vedvarende energi og især vindkraft.

Atomkraft udgør dog hvert år en mindre andel af det danske elforbrug. I 2019 udgjorde atomkraft tre procent af Danmarks samlede strømforbrug. Det skyldes, at Danmark er koblet på nabolandenes energinet, og derfor kan modtage strøm produceret ved kernekraft, når vindmøllerne ikke får vind nok. Vindkraft udgjorde 45 procent

Kernekraft er med andre ord stort set røget ud af dansk elproduktion, mens vind er kommet ind, som kravet lød under marcherne mod atomkraft.

Lige som mange andre lagde Hans Jørgen Nielsen atommarcherne bag sig midt i 1980erne, da emnet blev lagt dødt i Danmark. I stedet arbejdede han i en periode som journalist på Berlingske, senere som spindoktor og konsulent. Han har blandt andet gjort sig bemærket med sin konsulentvirksomhed Slotsholm og et egenudviklet værktøj til at udarbejde beslutningsgrundlag til politikere og embedsmænd. Konsulentvirksomheden har været involveret i flere store kommissionsarbejder.

»Vi gik marcher imod atombomber og atomkraft. Og om det lige var det ene eller andet, var ikke så vigtigt. Det var den samme ondskabens akse, man var oppe imod i begyndelsen af 1980erne. I 1985 blev atomkraft lagt politisk død. Året efter kom Tjernobyl-ulykken, og så var der lagt ekstra låg på den. Det blev et tabuiseret emne,« siger Hans Jørgen Nielsen.

»Jeg var hoppet på en limpind«

I 2018 udgav Hans Jørgen Nielsen sammen med Steffen Andersen bogen »Farligt. Hvordan de fodrer din frygt, og hvorfor du æder det«.

»I den forbindelse beskæftigede jeg mig meget med videnskab og fupvidenskab, og det, at nogle bruger den frygt, der er i os alle, til at fremme det ene eller det andet politiske eller erhvervsmæssige formål,« fortæller Hans Jørgen Nielsen.

Bogen kom stort set ikke ind på atomkraft, men herefter begyndte Hans Jørgen Nielsen også at kigge på det emne, blandt andet Tjernobyl-ulykken. I 2018 skrev han en kronik i Berlingske efter et besøg i Tjernobyl. Her konkluderede han blandt andet, at der var stor forskel på de dødstal, som rapporter fra miljøorganisationer som Greenpeace opererede med, og de tal, som kom fra FN-rapporter og WHO.

Hans Jørgen Nielsen er den første dansker, som køber strøm hos den svenske opstartsvirksomhed Kärnkraft, som nu rykker til Danmark – og som leverer strøm fra atomkraftværker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Atommarchernes tid stod pludselig i et nyt skær:

»Min oplevelse af marcherne er, at jeg var jo hoppet på en limpind. Der er masser af løgn i det her,« siger han.

Mens Hans Jørgen Nielsen i sin og Steffen Andersens bog havde tilbagevist stort set alle de farer, de kunne komme i tanke om, var der imidlertid en ting, som stod tilbage. Klimaudfordringerne.

»Klimaudfordringen kan du ikke få til at gå væk ved at kradse i overfladen af tallene eller læse dybt nok på det, medmindre du lander de helt forkerte steder på internettet. Klimaudfordringen er der,« slår Hans Jørgen Nielsen fast.

»Når nu klimaudfordringen er der, synes jeg ikke, at vi kan tillade os at blive ved med at have et tabuiseret forhold til kernekraft. For mig at se er kernekraft den troværdige, stabile rygrad i en energiforsyning, hvor vi ikke er afhænge af, at skulle brænde noget af,« siger Hans Jørgen Nielsen.

Vil du brænde af eller vælge atomkraft?

Han understreger, at han ikke ser kernekraft som et alternativ til vedvarende energikilder som sol og vind. Tværtimod. Men for ham at se, vil sol og vind ikke alene kunne dække det danske energi- og elforbrug i fremtiden.

Hans Jørgen Nielsen, adm. direktør, Slotsholm ApS

»Min oplevelse af marcherne er, at jeg var jo hoppet på en limpind. Der er masser af løgn i det her.«


»Vi danskere har et billede af, at en meget stor del af vores samlede energiforbrug kommer fra vindenergi. Men det passer ikke. Det er under ti procent. Jeg er interesseret i, at vi i Danmark begynder at diskutere, hvad vi gør med de sidste 90 procent. Det rigtige spørgsmål at stille er, vil du brænde biobrændsel eller alle mulige andre ting af, eller vil du have kernekraft,« siger Hans Jørgen Nielsen.

Hos Dansk Energi hilser administrerende direktør Lars Aagaard Kärnfull velkommen i Danmark.

»Folk må have den smag, de har, og hvis nogle foretrækker kernekraft, er det fint med mig. Jeg er mere vild med vindmøller. Kernekraft har bestemt en rolle at spille på globalt plan, men en udvidelse i Danmark eller det energiområde, vi er en del af, kan jeg ikke se for mig. Vind og sol er langt billigere,« siger Lars Aagaard.

Han køber ikke argumentet om, at forbrugerne kan stemme med fødderne og skabe øget rentabilitet i atomkraft ved at købe certifikater.

»Det kan selvfølgelig lade sig gøre. Men så taler vi ikke om nogle tusinde kunder, men millioner af kunder, og det kommer næppe til at ske,« siger Lars Aagaard.