Resultaterne på den helt konkrete bane lader en del tilbage at ønske for tilhængere af fodboldklubben Randers FC, der er rykket ned i 1. division.

Men spørger man en af klubbens bagmænd, formanden for bestyrelsen i selskabet bag fodboldforretningen, Svend Lynge Jørgensen, ser det ikke så skidt ud trods turbulens på trænerbænken og nyligt navneskifte på sponsorbænken, hvor hjemmebanen Essex Park blev til AutoCPark Randers - efter et lokalt bilfirma.

Læs også:

Billedserie: Her er 7 farverige fodbold-rigmænd

Fodboldfusion førte til hademails

Derfor skal man eje sin egen fodboldklub

- Jeg vil hellere spille i 1. division med en solid økonomi end i Superligaen med raslebøssen i hånden, siger Svend Lynge Jørgensen, som forventer at kunne præsentere et overskud på nogle få millioner til efteråret og samtidig slår fast, at egenkapitalen er solid. Han har store ambitioner på klubbens vegne, men det sportslige og det økonomiske skal følges ad.

Vi har talt med den forhenværende internationale topleder, nuværende bestrider af en række tunge bestyrelsesposter samt ejer og leder af den mindre etikettevirksomhed FlexoPrint om, hvorfor han har valgt at kaste penge og tid efter en midtjysk fodboldforretning. Svaret deler han umiddelbart i to: Kærlighed til byen og idealisme på sportens vegne.

Dårligt ry blev startskuddet

I 2003 vendte Svend Lynge Jørgensen hjem til Danmark efter flere år i udlandet. En flot chefkarriere i virksomheden Avery Dennison kulminerende med frasalget af selskabets ettikettetrykkerier. Hjemvendt til Randers udløste et møde med hans advokat startskuddet til Randers FC.

- Han vidste, at der samme aften blev afholdt et møde, hvor målet var at finde penge til det kriseramte Randers Freja. Han mente at vide, at jeg var fodboldinteresseret, og det havde han ret i, husker Svend Lynge Jørgensen. Dermed blev han én af de primært fire erhvervsfolk, der fik Randers FC på benene.

- Men det besvarer selvfølgelig ikke spørgsmålet: Hvorfor? siger han og fortsætter.

- Da jeg kom hjem til Danmark, havde Randers et skidt ry. Der var kriminalitetsproblemer - noget med rockere - og noget bøvl med kommunen. Ikke noget jeg fulgte synderligt med i, men jeg syntes, det var synd, at byen blev hængt ud, og jeg ville gerne gøre noget for at ændre det.

- Samtidig handlede det om idealisme, for jeg har som ung nydt godt af frivillige, der gjorde en indsats, og nu havde jeg tid til at betale noget tilbage.

Men tid er ikke det eneste, du har investeret. Hvad er dit forhold til de penge, du har skudt i foretagendet?

- Dem, der skyder penge i en fodboldklub i forventning om et stort udbytte, er naive. Men på den anden side er det selvfølgeligt min ambition, at jeg ikke brænder penge af her. Det er en forretning, der skal løbe rundt. Alt andet ville være dybt uprofessionelt.

Hvordan adskiller dét at drive en fodboldklub sig fra at drive »almindelig virksomhed«?

- Jeg er ikke formand for en fodboldklub, men for et selskab, der har fodbold som hovedformål. Det udøvende arbejde laves tættere på klubben. Men det er klart, at resultaterne måles på en anden måde. Hvor det normalt hele tiden handler om gevinstoptimering, drejer fodbold sig mere om placeringer og titler, siger forretningsmanden.

Han må erkende, at det med placeringerne er gået mindre godt på det seneste. Men Svend Lynge Jørgensen er optimist. Så længe der er fornuftig økonomi i det.

- Det handler om at spille fodbold på det højst mulige niveau inden for de (økonomiske, red.) rammer vi har, siger han.

Ikke en Kurt Andersen

Holdingselskabet bag Randers FC har fodbold som hoved­aktivitet - Men ikke som eneste aktivitet, slår han fast, og de seneste år er både vindmøller, et fitnesscenter samt tanker om beskæftigelsesindsats med klubben som såkaldt privat aktør kommet på banen.

- Jeg ser gerne, at der kommer flere aktiviteter, som kan være med til at styrke hovedforretningen, siger Svend Lynge Jørgensen.

Han afviser heller ikke, at der skal skydes flere penge i klubben. - Men det må situationen afgøre. Det ligger til gengæld helt fast, at ejerskabet ikke skal samles på for få hænder.

- Jeg oplever Randers FC som et Randers-og-omegn-projekt, og det bliver styrket af, at der er mange aktionærer. Selvfølgelig er der nogle, som er større end andre, men vi ønsker ikke, at der opstår en Kurt Andersen-model (tidligere hovedaktionær i AGF nu økonomisk bagmand for FC Vestsjælland, red.), hvor vi er afhængige af en enkelt investor, siger Svend Lynge Jørgensen og forklarer, at det ikke er en nedskrevet regel, men en holdning, der har præget arbejdet siden begyndelsen.

- Der er ikke nogen med en ejerandel på mere end 15 procent. Det er ikke noget, vi har vedtaget. Men det er en god måde at gøre tingene på.