Strid om sommerhusfinte i landets dyreste badeby: Nye oplysninger modsiger borgmesterens forklaring

Gribskov-borgmester Anders Gerner Frost havde en god forklaring på, at der ikke er tilmeldt beboere i usædvanligt mange helårsboliger i den nordsjællandske ferieperle. Nu oplyser hans egen kommune noget andet.

Der er tre gange så mange helårsboliger uden tilmeldte beboere i Tisvildeleje som i Region Hovedstaden generelt. Søren Bidstrup

Meget tyder på, at en række helårsboliger i Tisvildeleje bruges som sommerhuse.

Borgere i byen har bemærket mørke vinduer uden for feriesæsonen, og ifølge Danmarks Statistik er der i ni procent af helårsboligerne ikke tilmeldt en beboer.