De seneste tre år har Forbrugerombudsmanden flere end 20 gange politianmeldt elselskaber, der vildleder de danske forbrugere og bryder reglerne for markedsføring.

I samme periode er antallet af klagesager, som forbrugere har rejst mod deres energiselskaber, mere end fordoblet, viser tal fra Ankenævnet på Energiområdet.