Strammere låneregler kan gøre populært boliglån væsentligt dyrere

Finanstilsynet vil med ny vækstvejledning indføre øget overvågning af kunder med lån med 30 års afdragsfrihed. Det vil gøre det væsentligt dyrere for kunderne at optage denne type lån, lyder advarslen. Samtidig beskyldes erhvervsminister Simon Kollerup (S) for at snige stramningen ind ad bagdøren.

En ny vækstvejledning fra Finanstilsynet møder stor modstand i den finansielle sektor. Sofie Mathiassen

Det er knap et år siden, at erhvervsminister Simon Kollerups (S) afviste at gribe ind over for udbredelsen af de afdragsfrie lån. Henstillingen fra Det Systemiske Risikoråd, som blandt andre tæller nationalbankdirektør Lars Rohde og Finanstilsynet direktør, Jesper Berg, blev kort og godt hældt ned ad brættet.

Nu kan der alligevel være udsigt til en stramning af de afdragsfrie lån – en stramning, der betegnes som »voldsom«. Og ministeren bliver kritiseret for at snige den ind ad bagdøren.