I januar sidste år meldte regeringen ud, at de ville »styrke lånemulighederne for små erhvervsdrivende i landdistrikterne«.
Det skulle ske ved at åbne op for små vækstlån.
Før var den nedre beløbsgrænse på en million kroner for vækstlåneordningen i Vækstfonden, men med de små vækstlån ville det være muligt for virksomheder at låne helt ned til 200.000 kroner, skriver Børsen.
Vækstfonden er en statslig investeringsfond, hvis formål er at skabe flere nye vækstvirksomheder ved eksempelvis at stille kapital til rådighed.
Lån med en lavere nedre beløbsgrænse skulle hjælpe små virksomheder i landområderne, og fra Vækstfonden lød det, at mere end 100 virksomheder årligt skulle tilbydes lånene.
Men nu, halvandet år efter at ordningen blev taget i brug, er der givet 92 små vækstlån, og de fleste af dem er givet til Region Hovedstaden og Region Midtjylland – hvor lånene primært er gået til virksomheder i Aarhus.
53 procent af de små vækstlån, der blev givet i 2022, gik til virksomheder i Region Hovedstaden, og i år er det indtil videre 40 procent.
Og spørger man bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, er det både »skuffende« og »ærgerligt«.
»Der er ikke noget, der tyder på, at det er nået ud til yderområderne. Jeg er overbevist om, at der er et behov for finansiering til virksomhederne i områderne, og jeg er ikke i tvivl om, at bankerne også gerne vil låne penge ud. Jeg tror ikke, at man har gjort nok for at øge kendskabet til det blandt andet ude i bankerne,« siger Lars Krull til Børsen.
