Speciel beliggenhed: Her er Frederiksbergs markant billigste hus
En rød murstensvilla på Frederiksberg er til salg for langt mindre, end hvad der er vanligt i postnummeret. Beliggenheden er givetvis heller ikke noget for den gængse køber.

En rød murstensvilla på Frederiksberg er til salg for langt mindre, end hvad der er vanligt i postnummeret. Beliggenheden er givetvis heller ikke noget for den gængse køber.

15 huse er lige nu til salg på Frederiksberg.
Fra det dyreste til det næstbilligste lyder priserne ifølge boligsiden.dk på mellem 35 millioner kroner til cirka 11,4 millioner kroner.
Derfor er det også højst usædvanligt, at der er et hus til salg i postnummeret 2000 til den nette sum af 5.995.000 kroner. Og det har sågar været til salg i 67 dage.
Måske skyldes både liggetid og pris beliggenheden, der formentlig ikke er noget for alle.
For den røde murstensvilla på Roskildevej 61 befinder sig nemlig på Søndermark Kirkegård – og skråt over for Solbjerg Kirkegård.
Derfor kan det heller ikke kaldes en underdrivelse, når mæglerne, Home Brønshøj, skriver, at det »nok« er »en af Frederiksbergs mest unikke boliger«.
Huset har et boligareal på 100 kvadratmeter – en grund på 265 kvadratmeter – og er opført i 1929 samtidig med Søndermark Kirkegård og Krematorium.
Huset har fem rum og to toiletter samt en kælder.
Du kan se flere billeder af boligen på hos Home Brønshøj her.