Socialdemokratiet vil ikke ændre udskældt svingdørsmanøvre: »Det er da lidt ejendommeligt«

Det vækker kritik fra fløjpartierne, at man kun har indført regler, der bremser ledende medarbejdere i Finanstilsynet i at skifte til en række job, mens der er ingen regler er for politikerne selv. Socialdemokratiet ser intet behov for at ændre reglerne.

Den nu tidligere justitsminister Nick Hækkerup kunne for nylig meddele, at han stoppede i politik til fordel for jobbet som direktør i Bryggeriforeningen. Trods kritik er det ikke et træk, Socialdemokratiet vil forhindre i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den socialdemokratiske regering ser ingen grund til at foretage begrænsninger med hensyn til politikeres »gyldne svingdør«.

Som det er i dag kan danske politikere – ligesom tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) – frit skifte job i Folketinget ud med et job i det private.

Det står i skarp kontrast til vilkårene for topembedsmænd i Finanstilsynet, hvor politikerne i 2019 indførte såkaldte karensregler, der i op mod seks måneder forhindrer ansatte i at skifte til finansielle virksomheder i det private.

Tilsynet er det eneste sted i staten, hvor der gælder karensregler. Og det vækker kritik fra Folketingets fløje, der mener, at begrænsningerne skal være langt mere udbredte og gælde for eksempelvis ministre og departementschefer.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, har ikke mulighed for at stille op til interview, men han skriver i en sms til Berlingske:

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, skriver til Berlingske, at partiet ikke ser et behov for at indføre karensregler for politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

»Vi mener ikke på nuværende tidspunkt, at reglerne bør ændres.«

Berlingske har forsøgt at få et bredt snit af Folketingets partier til at forklare, hvad de mener om forskelsbehandlingen i Finanstilsynet, og hvad de i øvrigt mener om at indføre karensregler for eksempelvis ministre.

Det bliver hurtigt tydeligt, at det ikke er et emne, særlig mange partier brænder for at mene noget om. Således er størstedelen ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse, mens det fra flere partier lyder, at de ikke klart ved, hvor de står i spørgsmålet.

Splinten og bjælken

Enhedslisten og Dansk Folkeparti ved dog godt, hvad de mener:

Der bør indføres karensregler for ministre og topembedsfolk.

»Det er da lidt ejendommeligt, at man godt kan se, at det giver mening for andre end en selv. Det er præcis, som når vi skal lave ændringer i politikernes pensionsregler. Så giver det pludselig ikke mening at arbejde længere, men når vi skal lave pensionsregler for alle andre danskere, så er mine kollegaer fra andre partier gode til at sige, at danskerne skal gå senere på pension,« siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

Enhedslistens Rosa Lund og René Christensen fra Dansk Folkeparti mener, at det ville være hensigtsmæssigt at indføre flere karensregler i politik. Det vil blandt andet gavne tilliden til de folkevalgte og embedsværket, siger de. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged/Philip Davali/Ri.

René Christensen fra Dansk Folkeparti mener ligeledes, at karensperioder skal indføres for ministre, men ikke hvis vedkommende sidder sin periode ud. Det kan jo være, at man ikke bliver genvalgt, og så er det mere fair, at man skifter job, lyder argumentet:

»Det vigtigste er, at man ikke midt i en periode, hvor man er en del af en inderkreds i staten og får enormt meget viden, ikke kan bruge dette kommercielt og kapitalisere på det.«

»Når du er minister, så ved du jo også, hvad regeringen vil om et halvt år,« begrunder René Christensen.

Til Berlingske siger direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, at han »sagtens« kan forstå, at der kan være behov for karensregler for ham og hans ledende medarbejdere.

Han vil dog ikke kan bruge sin »stillings autoritet« til at udtale sig om sin personlige holdning til spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt eller forståeligt, at der kun gælder karensregler for udvalgte medarbejdere i Finanstilsynet.

»Hvad man så måtte finde på andre steder, det kan jeg have en privat mening om.«

»Det eneste, jeg har hørt fra nogle af de berørte, er, om de er specielt »slemme« mennesker, fordi det kun er dem, der skal have de her begrænsninger. Jeg har sagt til dem, at nej, de er ikke specielt »slemme«, men at der er opstået en diskussion i relation til Finanstilsynet, der gør det relevant,« siger Jesper Berg.

Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, forklarer, at han på grund af sin stilling ikke kan komme med sin personlige holdning til rimeligheden i forskelsbehandlingen på Finanstilsynet og resten af statens ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

I samme ombæring mener Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark, organisationen, der arbejder med at modarbejde og oplyse om korruption, at politikerne tydeligvis har en »hjemmeblindhed«, når de kan lovgive om karensperioder for andre end dem selv.

»Det beviser jo, at politikerne kan erkende, når der kan være interessekonflikter,« siger Jesper Olsen.

Han henviser til det »gode gamle citat« fra Lukasevangeliet:

»Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders.«

»Den sætning burde også stå i biblen«

Kort opsummeret, er de tit fremførte argumenter for karensregler, at de forhindrer jobsøgende politikere og embedsfolk i at være præget af interessekonflikter i deres virke, at fortrolig viden – man har på baggrund af sit arbejde i staten – bruges til andre formål, og at det i sidste ende gavner tiltroen til demokratiet.

Et argument mod karensregler er, at det skader mobiliteten og vidensdelingen i samfundet, ligesom det bliver sværere at rekruttere dygtige medarbejdere i staten, når de efterfølgende begrænses i at rykke videre ud i den private sektor.

Djøf, der har en lang række medlemmer i det offentlige i form af jurister, økonomer med flere, forhandlede på medarbejdersiden vilkårene i udmøntningen af den politiske aftale om at indføre karensregler i Finanstilsynet.

Her siger formanden, Sara Vergo, at Djøf »helt overordnet« er imod karensregler.

»Vi synes klart, at mobiliteten er en kæmpe styrke, der opvejer risici ved interessekonflikter. I sidste ende står en minister og en embedsmand jo også til ansvar, hvis vedkommende misbruger fortrolig viden,« siger Sara Vergo.

Ifølge Enhedslisten og Dansk Folkeparti vejer hensynet til tiltroen til demokratiet og en større vished i, at der ikke foregår noget uldent, dog højere.

»Jeg er enig i, at viden er en god ting, men der må bare ikke være tvivl om, hvorvidt der bliver gjort vennetjenester, eller om tingene foregår ordentligt. Det kommer alle til gode – det er jo også en beskyttelse af medarbejderne,« siger Rosa Lund.

Så habilitet handler ikke kun om at være habil, men også om at fremstå habil?

»Præcis. Den sætning burde også stå i biblen,« siger Rosa Lund.

René Christensen mener, at det er et nuanceret område, men at han grundlæggende også mener, at det handler om at sikre befolkningens tillid.

»Tilliden til politikerne har været faldende gennem mange år. Og når det er politikere på topniveau, som befolkningen har begrundet eller ubegrundet mistanke til, så går det ud over alle politikere og hele systemet.«

Kan det ikke være rigtigt, at risikoen ved interessekonflikter ikke er større end gevinsterne ved den høje mobilitet?

»Jo, men det er også derfor, jeg siger, at det er mere nuanceret end som så. Derfor mener jeg heller ikke, der bør være karensperioder for politikere i forbindelse med et valg.«

DF'eren understreger, at hans ønske om karensregler ikke bunder i misundelse på de ministre, der tager »svingdøren«.

»Det er, fordi jeg er bange for misbrug,« siger René Christensen.

Erhvervsministeriet peger i et skriftligt svar på årsagen til reglerne for Finanstilsynet, der blev udmøntet efter en politisk aftale fra 2019 mellem VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti:

»Ordningen blev indført, da Finanstilsynet har en særlig rolle med at føre tilsyn med den finansielle sektor. Beslutningen er udmøntet ved en aftale mellem Djøf og Erhvervsministeriet fra 2020.«