Snabe tærer på Mærsk-aktionærers tålmodighed

Mærsk vil vokse vildt på transport og logistik på land. Problemet er bare, at investorerne tvivler på Mærsks egne forventninger i 2023-målsætningen. Det øger presset på formanden, Jim Hageman Snabe.

Mærsk-formanden Jim Hageman Snabe befinder sig i en skruestik. Det helt særlige Snabe-aftryk, som der var store forventninger til, da han kom til i 2017, har endnu ikke vist sig, lyder det fra Berlingskes erhvervskommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Investorerne står på sidelinjen og tripper. Hvornår kan vi se konkrete resultater, hvornår får vi afkast på vores aktier?

Tålmodigheden er traditionelt stor, når det handler om landets største virksomhed, A .P. Møller - Mærsk. Skjules kan det dog ikke, at denne tålmodighed aldrig har været mere udfordret end netop nu.

De kritiske røster bliver stadig mere højrøstede, og tvivl og skepsis har afløst tidligere tiders tillid til ledelsens udmeldinger fra den syvtakkede stjerne på Esplanaden.

Der er ingen lette løsninger i dette lyseblå univers. Ledelsestoppen ved formanden Jim Hageman Snabe og koncernchef Søren Skou har haft susende travlt. Ret skal være ret, den store forandring fra konglomerat til fokuseret virksomhed er langt hen ad vejen gennemført som planlagt. Og skitsen til »morgendagens Mærsk« er tegnet, foreløbig dog kun med løs hånd.

»Skitsen til »morgendagens Mærsk« er tegnet, foreløbig dog kun med løs hånd«


Og hvad er det så Mærsk vil, hvad er det for endnu en rejse, Snabe og Skou vil have investorerne med på? Hvad er planen?

Der er to hovedspor. Den tunge og traditionelle del af Mærsk, hvor de enorme kapitalbindinger er, nemlig containerdrift og havneoperationer, har en struktur, som de også nogenlunde skal se ud i fremtiden. Der skal selvfølgelig fortsat effektiviseres og vises vækst. Det er bare ikke nok – det er ikke forretningsområder, hvor Mærsk markant kan øge indtjeningsmarginalerne.

Derfor, siger Mærsk, skal der fremover satses på forretningerne på land, logisitik og services. I korthed handler det om at få betydeligt mere business på at transportere containere og varer fra og til terminalerne. Ud til kunderne. Det er et marked i vækst, og det er et marked, Mærsk hidtil ikke har satset voldsomt på.

Men, men. Skal Mærsk for alvor finde frem til en mere ligelig fordeling af indtjening på hav og land i 2023, så skal Mærsk enten stjæle markedsandele som aldrig set før (det er urealistisk) eller foretage opkøb af historiske dimensioner.

Mærsk har ikke afvist eventuelle opkøb, men i så fald mindre opkøb. Det betyder derfor, at investorerne ikke har tillid til, at Mærsk-ledelsen kan levere, hvad de lover. Det hænger ikke sammen, lyder dommen. Og derfor ligger aktiekursen fortsat underdrejet.

Det er den skruestik, formanden Jim Hageman Snabe befinder sig i. Derfor er han en mere og mere presset formand. Det helt særlige Snabe-aftryk, som der var store forventninger til, da han kom til i 2017, har endnu ikke vist sig.

Jim Hagemann Snabe kom ind i Mærsk-bestyrelsen som menigt medlem i april 2016. Blot to måneder efter blev topchefen Nils Smedegaard Andersen fyret, Søren Skou sat ind som ny direktør og en ny strategi med opsplitning og frasalg skitseret. En fyring og en plan, som Snabe næppe har haft den store indflydelse på.

Han overtog formandsposten i 2017. Snabe har således – lidt forenklet sagt – skullet eksekvere en strategi, som har været lagt af andre. Senere, under Snabe, er der så kommet den nuværende målsætning om at ramme en ligelig fordeling af profitten mellem hav og land i 2023.

Og ja, der er endnu nogle år at køre på. Men hvis tilliden til det projekt ikke på et tidspunkt bakkes op af investorerne, er det næppe Hageman Snabe og/eller Søren Skou, der skal føre projektet ud i livet.

Kritikken udefra og manglende tillid kan på et tidspunkt blive så stor, at storaktionæren A. P. Møller Holding med familien Uggla på et tidspunkt kan føle sig presset til at vise aktivt ejerskab og skifte ud i ledelsen.

Der er vi næppe endnu, men i 2020 må det forventes, at 2023-målsætningen begynder at manifestere sig.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»2023-målsætningen skal begynde at manifistere sig i 2020«