Skattestyrelse kræver 6,6 milliarder af Ørsted
Energiselskabet Ørsted skal ifølge Skattestyrelsen betale dansk skat for to britiske havvindmølleparker.

Energiselskabet Ørsted skal ifølge Skattestyrelsen betale dansk skat for to britiske havvindmølleparker.

Skattestyrelsen har fremsat krav på 6,6 milliarder kroner mod Ørsted i sag om beskatning af to havvindmølleparker. Ørsted afviser kravet, oplyser energiselskabet i en pressemeddelelse.
Ørsted har tirsdag modtaget afgørelsen fra Skattestyrelsen med krav om dansk beskatning i 2015 og 2016 af selskabets britiske havvindmølleparker Walney Extension og Hornsea 1.
Kravet fra Skattestyrelsen lyder på 5,1 milliarder, og dertil kommer renter for 1,5 milliarder kroner.
Ørsted er uenig i afgørelsen og vil anke den til Landsskatteretten, oplyser selskabet.
/ritzau