Skatteminister om udskudte ejendomsvurderinger: »Belært af fortidens fejl er det klogt lige at trække vejret«

Forsinkelsen af de offentlige ejendomsvurderinger skyldes ifølge skatteminister Karsten Lauritzen ikke udfordringer med selve vurderingen af den enkeltes bolig. Derfor holder han også fast i tidsplanen for selve boligskatterne.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) måtte onsdag eftermiddag orientere forligspartierne om endnu en udskydelse af nye, offentlige ejendomsvurderinger. »Det koster statskassen 700 mio. kr., men ikke boligejerne. Det er penge, der er godt givet ud, fordi vi får sikkerhed for, at vi får et system, der fungerer«, forklarer han.  Philip Davali

Det er »træls«, og skatteminister Karsten Lauritzen (V) er også »ked af det«, da han onsdag skulle forklare, hvorfor de nye offentlige ejendomsvurderinger på ny er blevet forsinket.

»Det vigtigste for mig er, at vi får et vurderingssystem, som virker. Vi har før set IT-systemer i Skat, der er blevet idriftsat for tidligt med store problemer til følge. Belært af fortidens fejl er det klogt lige at trække vejret – også selv om udskydelsen koster statskassen 700 mio. kr., og det presser tidsplanen en smule,« siger han.

Vurderingerne blev sat i bero i 2013, efter at det var kommet frem, at de var fyldt med fejl. Derfor er det fortsat vurderingerne fra 2011, der danner grundlag for boligskatten.

I 2017 blev der indgået en ny boligskatteaftale, hvor de nye boligskatter, der skal træde i kraft i 2021, skulle bero sig på de nye offentlige ejendomsvurderinger. Planen var, at vurderingerne skulle kunne rulles ud ved starten af 2019, men i maj i år måtte Karsten Lauritzen så meddele, at man var nødt til at udskyde processen med fire måneder til april 2019. Nu bliver den så skudt et ekstra år.

Kritik fra skatteordførere

Jesper Petersen, Socialdemokratiets skatteordfører, kalder udskydelsen »meget kritisabel« og hæfter sig ved, at man forlænger den periode, der kommer til at være med usikkerhed omkring, hvad de nye vurderinger kommer til at betyde for den enkelte boligejer.

»Vi er hele vejen gennem forløbet blevet stillet i udsigt, at det kunne lade sig gøre. Men nu må man udskyde det. Der er omkring en million boligejere, som skal betale for meget i boligskat i et år mere,« siger Jesper Petersen.

Hans kritik møder opbakning hos ordførerkollegaen Dennis Flydtkjær fra DF, der mener, at det »giver en masse utryghed«.

»Vi har et skattevæsen, der er i knæ, og nu ser vi endnu et IT-projekt, der bliver udskudt. Det giver problemer for statskassen og for boligejerne. Man kan ikke undgå at sidde tilbage med en frygt i forhold til, om det her nu er den sidste forsinkelse. Men vi er nødt til at tro på meldingerne fra ministeriet om, at det nu kører på rette spor,« siger han.

Minister: Renten betyder mere

Også hos boligmæglerne vækker udskydelsen af ejendomsvurderingerne bekymring. Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig, vurderer, at der er grund til at »forudse en vis del tøven eller panik« før og efter de nye vurderinger, mens Ole Hækkerup, der er direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening, kalder det en »dårlig nyhed« for boligejerne.

»Ikke mindst for dem der står over for at købe bolig. Det er selvsagt sværere at planlægge sin økonomi, når man ikke med sikkerhed kan kende forholdene de kommende år,« forklarer han.

Selv om både politikere, ejendomsmæglere og boligøkonomer vurderer, at forsinkelsen skaber mere usikkerhed for boligkøbere og -sælgere, står Karsten Lauritzen fast.

»Udskydelsen vil ikke påvirke boligejerne. Det, boligejerne skal frygte er renteudviklingen, den kommer til at betyde mere. Hvis der var tale om en udskydelse af de nye boligskatter, så kunne jeg forstå det, men det er ikke det, der er tale om,« siger skatteministeren og forsikrer, at det er regeringens klare forventning, at de nye boligskatter fortsat indfases fra januar 2021.

Urealistiske forventninger

Ifølge Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, har problemet med de nye offentlige vurderinger været, at man fra dag ét har sagt, at man kunne lave et system, der er markant bedre, end det man havde.

»Forventningerne, om at man skulle kunne lave perfekte vurderinger, har været urealistiske. Man kan ikke vurdere prisen på ejerboliger objektivt korrekt. I hvert fald ikke i store dele af landet. Det er nemt nok med ejerlejligheder, rækkehuse og enfamilieshuse i storbyerne, hvor der er et stort marked og mange referencepriser. Men ikke i andre dele af landet,« siger han.

Men skatteministeren siger imidlertid, at det ikke var denne umiddelbart sværeste del af øvelsen, der har vist sig at volde Skat større problemer end ventet.

»Udfordringen er ikke at lave nye og mere korrekte vurderinger. Det kan systemet nu. Udfordringen er at lave sagsbehandlingssystemet nedenunder, og det tager bare lidt længere tid at få løst problemet,« siger Karsten Lauritzen.

Hvis en boligejer klager over sin vurdering, så skal man kunne dokumentere de handlinger, der er sket efter de nye vurderinger. Man var gået i gang med at udvikle et system, men den proces har man måttet starte forfra med, forklarer han.

»Det er en ret simpel IT-øvelse. Jeg forventer derfor ikke, at det betyder, at vi skal lave en ny politisk aftale om også at udskyde indfasningen af de nye boligskatter,« siger Karsten Lauritzen.

Skulle indfasningen af boligskatterne alligevel blive forsinket, så forsikrer ministeren om, at de danske boligejere, der har betalt for meget i skat, får pengene tilbage med renter, mens de, der har betalt for lidt, ikke får en efteropkrævning.

»Det koster statskassen, men det overlever vi nok.«