Skatteekspert advarer: Pas på faldgrube ved omvendt forældrekøb

Hvis man kaster sig ud i et omvendt forældrekøb, hvor man eksempelvis køber sit barndomshjem og lejer det ud til sine forældre, er det vigtigt at have styr på skattereglerne. Ellers kan det blive en dyr fornøjelse, påpeger skatteekspert.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO, giver indblik i skattereglerne ved omvendt forældrekøb, hvor det er barnet der køber boligen og lejer den ud. Thomas Lekfeldt

Man hører ofte om forældre, som køber boliger til deres børn. Men det omvendte sker også, hvor det er barnet, som køber en lejlighed eller måske sit barndomshjem, som efterfølgende lejes ud til forældrene – eller den længstlevende af dem.

Der er dog en række skattemæssige forhold, man skal være opmærksom på. Det kan nemlig i værste fald medføre en unødvendig stor skatteregning på den lange bane.