Skat ignorerede den interne revisions anbefalinger

Afhøringerne om skandalerne i Skat fortsatte tirsdag. Ifølge tidligere revisorer i Skatteministeriets Interne Revision (SIR) lagde det komplekse system omkring refusionsanmodninger op til, at der kunne snydes med udbytteskatten – men hvorfor undersøgte revisorerne ikke lovligheden af udbetalingerne?

Retten på Frederiksberg, hvor Skattekommissionen skal kulegrave de sidste 15 år i Skat, onsdag den 6. marts 2019. Den murstensbeklædte bygning udgør frem til december i år scenen for de mere end 106 afhøringer, der skal finde ud af, hvordan det kunne gå så galt til i Skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den undersøgelseskommission, der skal kulegrave de seneste 15 års skandalesager i Skat, indledte tirsdag en ny runde afhøringer ved Retten på Frederiksberg. Denne gang handlede afhøringerne om skandalen om refusion af udbytteskat. Dagens hovedpersoner: Tidligere ansatte i Skatteministeriets Interne Revision (SIR).

Der var fra morgenstunden lagt op til flere afsløringer og erkendelser af kollapset i Skat, og tirsdagens afhøringer løftede også sløret for et system, der i så lang tid kunne ligge i forfald. Men undervejs blev der også kastet et kritisk blik på den interne revision, og på om revisorernes undersøgelse af Skats kontrol af udbytteskatten overhovedet var tilstrækkelig til, at milliardtabet kunne være undgået.

»Man planlægger jo ikke en revision med det formål at opdage svigt. Men det skete alligevel,« sagde tidligere ansat i SIR, Lars Kørvell, under tirsdagens afhøring.

System inviterede til snyd

Undersøgelseskommissionen skal kulegrave de mange skandalesager, som har plaget Skat gennem de seneste 15 år. Særligt udbyttesagen, hvor udenlandske svindlere gennem mange år lænsede den danske statskasse for over 12 mia. kr. i udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation, var i fokus ved tirsdagens vidneforklaringer.

Lars Kørvell var en af de interne revisorer, der i 2013 var med til at udarbejde en rapport over tilstanden i Skat, herunder kvaliteten af kontrollen med refusion af udbytteskat til udenlandske selskaber. Rapporten blev bestilt med henvisning til et lignende hul, der blev opdaget tilbage i 2010.

De afhørte revisorer betegnede Skat som en bureaukratisk rodebutik, hvor der hverken var tilstrækkelig kontrol, ressourcer og kritisk sans nok til at håndtere de mange udbetalinger kvalitativt. Således skulle der ifølge vidnerne og rapporten have været omkring 30.000 ansøgninger om refusion af udbytteskat.

Det var ifølge Lars Kørvell noget nær umuligt at opkræve dokumentation for så mange ansøgninger, da der dels var for mange af dem, og dels var de nødvendige ressourcer ikke til stede på daværende tidspunkt.

Sådan et system skabte god grobund for, at der nemmere kunne ske svigt og snyd, sagde han:

»Det er først efterfølgende, at der kom egentlige handleplaner på baggrund af vores anbefalinger. På daværende tidspunkt var der ikke nogen procedurer for det. Og de handleplaner, der så kom, var ikke systematiserede,« sagde Lars Kørvell.

Søren Kristensen, tidligere ansat i Skatteministeriets Interne Revision (SIR)

»Vi kunne se, da vi kom derud, at forholdene var som i 2010, hvor man bogførte, som man plejede. Der var ingen forbedringer.«


Hvem har ansvaret?

Ifølge endnu en tidligere medarbejder i den interne revision, Søren Kristensen, var Skat præget af en kultur, hvor der ikke blev taget højde for de anbefalinger og orienteringer, som de uafhængige revisorer kom med. Dette kom mest til udtryk, da den interne revision i 2013 opdagede, at de samme huller stadig gjorde sig gældende, tre år efter at SIR første gang råbte vagt i gevær; rod i IT-systemer, ingen kontrol med refusion og manglende handleplaner på baggrund af SIRs anbefalinger. Intet var ændret til det bedre, fortalte den tidligere revisor under afhøringen.

»Vi kunne se, da vi kom derud, at forholdene var som i 2010, hvor man bogførte, som man plejede. Der var ingen forbedringer,« sagde han under afhøringen.

Samme konklusion kunne Lars Kørvell erkende over for de bisiddende advokater, men samtidig understregede han, at de interne revisorer havde svært ved at komme med kritik af strukturen om refusion af udbytteskat, da det ikke var deres primære opgave. Deres rolle lå først og fremmest i en formel kontrol, sagde han.

Et centralt spørgsmål, der blev rejst af salen i denne forbindelse var, om de interne revisorer burde have undersøgt, hvorvidt refusionerne var lovlige, når nu så store beløb kunne flyde ud. Hverken Lars Kørvell eller Søren Kristensen kunne svare på dette spørgsmål, da de ikke mente, at det lå inden for revisionens arbejdsområde.

»Det er ikke en revisoropgave, hvordan en selvangivelse eller en momsangivelse skal udformes. Skat har bestemt, at formkravene er sådan, og det er det, vi skal prøve at se som revisorer,« sagde Søren Kristensen afslutningsvis.