Ifølge to uafhængige økonomiske rådgivere og seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk er der én klar vinder ved det populære 30-årige fastforrentede 1,5 procent-lån, som i disse dage får boligejere i hobetal til at omlægge lån.
Kort før opsigelsesfristen 30. april er der opsagt realkreditlån for omkring 65 milliarder kroner. Dermed er den største konverteringsbølge siden 2015 nu en realitet. Og realkreditten forventer, at der frem mod lukketid tirsdag eftermiddag vil blive opsagt lån for yderligere 15-20 milliarder kroner.