Sådan vurderer Skat disse boliger i forhold til banker

De enkelte boligejere har mulighed for selv at hente en vurdering af deres boligs værdi på forskellige boligportaler. Berlingske har i en række eksempler sammenlignet Skats vurderinger med eksempelvis fire store bankers vurderingsværktøj.

Der er flere veje til at få anslået en pris på sin bolig, som kan sammenlignes med Skats kommende ejendomsvurdering. Thomas Lekfeldt

Når Skats nye ejendomsvurderinger til næste år begynder at rulle ud til boligejerne, kan det være svært for den enkelte boligejer at bedømme niveauet. Især hvis det er lang tid siden, at ejendommen blev købt.

Men der er flere veje til at finde en anden vurdering af den anslåede salgspris, som kan sammenlignes med buddet fra Skats vurderingsstyrelse.