Sådan vil boligfond blokere for at lejere kan købe ejendomme til en brøkdel af prisen

Det minder om at vinde i det store lotteri, når lejere i et antal ejendomme på Frederiksberg kan stifte andelsboligforeninger for helt ned til knap 14.000 kroner per lejlighed. Den nuværende ejer, Frederiksberg Boligfond, kæmper i retten for at sætte en stopper for det.

Den Sønderjyske By på Frederiksberg er genstand for en retssag, hvor lejerne forsøger at få ret til at købe ejendommene for anskaffelsessummen i 1932.. Morten Germund

En gevinst på godt 534 mio. kroner. Det er ifølge den sagsøgte Frederiksberg Boligfonds advokater sagens kerne i den retssag, som en gruppe lejere har anlagt mod fonden.

Lejerne vil have lov til at købe ejendommene, der kendes som Den Sønderjyske By for det beløb, som fonden overtog bebyggelsen for i 1932, da den blev stiftet.