En arbejdsløs designer skabte for nylig overskrifter, da hun ufrivilligt blev ansigtet på de kræsne og veluddannede københavnske ledige, som foretrækker dagpenge fremfor rengøringsjob.
Berlingske mødte designeren for nylig foran Jobcenter København, hvor hun og 24.000 andre ledige trods brutal mangel på arbejdskraft henter dagpenge og kontanthjælp. Forud havde avisen bragt historien om rengøringsfirmaet De 5 Stjerner, der ledte efter 450 nye ansatte, men kun fandt to ledige på jobcentret, som ønskede at støvsuge og rede senge.




