Retten frifinder Danske Banks tidligere topchef i storstilet sag for milliarder

Retten i Lyngby har fældet dom i retssag mod norske Thomas Borgen, der var topchef i Danske Bank under hvidvasksagen. Tilbage står store udenlandske kapitalforvaltere som tabere.

Sådan så det ud, da Thomas Borgen ankom med sin advokat til Retten i Lyngby i oktober. Nu er han kommet sejrrig ud på den anden side af retssagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Banks tidligere frontfigur Thomas Borgen er blevet frifundet af Retten i Lyngby i en storstilet retssag, hvor vrede udenlandske aktionærer havde rejst et milliardkrav mod ham for hans rolle i hvidvaskskandalen.

Det står nu klart, at aktionærerne altså ikke får en krone ud af den retssag, som har været fire år undervejs. Det fremgår af dommen, som er blevet afsagt skriftligt tirsdag middag.

Retten i Lyngby oplyser på sin hjemmeside, at alle tre dommere er blevet enige om sagens resultat.

Over ni retsdage i september og oktober forsvarede Thomas Borgen og hans advokathold fra Plesner sig mod anklagerne om, at han som øverste ansvarlige direktør i Danske Bank havde viden om, at lyssky kunder i årevis sendte mistænkelige milliardstrømme gennem bankens estiske filial, i en sådan grad at han kan holdes økonomisk ansvarlig.

En viden, som Thomas Borgen ifølge sagsøgerne burde have meldt ud til aktiemarkedet allerede i 2014. De rejste derfor et erstatningskrav mod ham på 2,4 milliarder kroner som følge af den kraftigt faldende aktiekurs undervejs i hvidvasksagen.

Men Retten i Lyngby er altså nu kommet frem til, at Thomas Borgen ikke kan holdes erstatningsansvarlig, ligesom retten mener, at et spørgsmål om erstatningsansvar kun kan rejses fra bankens side – og ikke aktionærernes.

»Retten fandt videre ikke, at Thomas Borgen i 2014, som aktionærerne havde gjort gældende, havde eller burde have skaffet sig oplysninger, der måtte antages at få betydning for kursdannelsen på bankens aktier i et omfang, så der var grundlag for at informere herom i en selskabsmeddelelse,« står det i dommen.

Tung bevisbyrde

Retssagen mod Thomas Borgen har været anført af det belgiske konsulentfirma Deminor. Selskabet er en såkaldt litigation funder, som finansierer retssager og derefter samler så mange investorer som muligt i gruppesøgsmål mod virksomheder og topledere.

I dette gruppesøgsmål har Deminor siden 2018 samlet 74 såkaldt juridiske enheder, der tilsammen repræsenterer 155 institutionelle investorer i skikkelse af nogle af verdens største banker og kapitalforvaltere som J.P. Morgan, Goldman Sachs og Norske Oljefondet.

Retssagen er helt usædvanlig efter danske standarder – både på grund af dens størrelse og dens særlige karakter. Det er nemlig ikke tidligere i Danmark lykkedes for investorer at vinde en erstatningssag mod en tidligere ledelse for kurstab.

Thomas Borgen fotograferet efter pressemødet i september 2018, hvor han annoncerede, at han forlod Danske Bank efter offentliggørelsen af Bruun og Hjejle-rapporten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Forud for retssagens begyndelse udtalte Deminors strategiske direktør, Edouard Fremault, til Berlingske, at »én gang skal jo være den første«.

»Hvidvaskskandalen er ikke ovre endnu. Frem til dags dato er ingen endnu blevet draget til ansvar for skandalen. Nu er det store spørgsmål, om denne sag er nok til at udløse, at ansvaret endelig bliver placeret. Det vil vi teste i retten,« sagde Fremault.

Testen viste, at denne gang ikke blev den første.

Det stod allerede tidligt klart, at det ville blive svært for Deminors to danske advokater, Kasper Westberg og Finn Jepsen fra advokatfirmaet Elman, at løfte bevisbyrden.

For de første har de haft til opgave at bevise, at Thomas Borgen havde tilstrækkelig med viden om de kritisable forhold i Estland. For det andet, at denne viden var af en art, så den skulle have været meldt ud til aktiemarkedet allerede i 2014.

For det tredje, at de manglende oplysninger førte til et voldsomt fald i Danske Banks aktiekurs. Og endelig – for det fjerde – præcis opgøre, hvor stort et tab det medførte for sagsøgerne.

Borgens forklaring vejer tungt

Omdrejningspunktet har under retssagen været, hvad Thomas Borgen som øverste ansvarlige direktør vidste – eller burde have vidst – om de omfattende hvidvaskproblemer i Danske Banks estiske filial, som førte til, at han måtte forlade sin toppost i 2018.

Nok stoppede Thomas Borgen i banken på grund af hvidvasksagen. Men det var ifølge hans forsvarer, Peter Schradieck fra Plesner, fordi »han anerkendte sit organisatoriske ansvar. Det var sket på hans post. Derfor kunne han ikke fortsætte«.

»Men det har intet at gøre med, om han også har et økonomisk ansvar,« lød det fra Schradieck, som også under sagen udtalte, at sagen har været »præget af betydelig opportunisme og kynisme« fra sagsøgernes side.

I rettens begrundelse for dommen, står det, at »retten lægger det som ubestridt til grund, at Danske Banks filial i Estland i perioden fra 2007 til 2015 blev anvendt til hvidvask af meget store pengebeløb af kunder (...)«.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at Thomas Borgen personligt kan holdes økonomisk ansvarlig.

Rettens samlede konklusion er, at det ikke er lykkedes for sagsøger at godtgøre, at Borgen som administrerende direktør havde tilstrækkeligt med oplysninger om hvidvasksagens omfang i 2014, og at han derfor ikke kan dømmes for at have tilbageholdt væsentlig information for markedet.

Retten bemærker, at retssagen alene bygger på indholdet af den advokatundersøgelse om hvidvasksagen, som Danske Bank selv bestilte og offentliggjorde i 2018, mens forklaringerne i retten fra tidligere revisionschef i banken Jens Peter Thomassen og Borgen selv ikke har bibragt nogle nye nævneværdige oplysninger.

Derfor lægger Retten i Lyngby vægt på Thomas Borgens egen forklaring i retten. Her sagde han blandt andet, at han ikke modtog den centrale henvendelse – men blot en orientering om henvendelsen i 2014 – fra den whistleblower, som først gjorde Danske Bank opmærksom på, at der var en række problemer med hvidvask i den estiske filial.

Thomas Borgen forlod Danske Bank i 2018 i kølvandet på offentliggørelsen af en advokatrapport, der viste massive svigt i banken i forbindelse med hvidvaskskandalen. Han ses her ved pressemødet i september 2018, hvor hans afsked blev annonceret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged (arkiv).

Retten oplister herefter en række forhold fra Borgens forklaring, som samlet set leder frem til konklusionen:

»Retten finder derfor sammenfattende, at Thomas Borgen ikke i 2014 havde eller burde have skaffet sig oplysninger, der måtte antages at få betydning for kursdannelsen på Danske Banks aktier i et omfang, så der var grundlag for at informere herom i en selskabsmeddelelse.«

»Retten finder herefter ikke, at det er godtgjort, at Thomas Borgen har handlet ansvarspådragende, hvorfor han frifindes,« står der i uddraget fra dommen.

Bunker af sager

Både Elman og Deminor har undervejs i forløbet lagt vægt på sagens »særlige samfundsmæssige interesse«, og at der til dags dato ikke er blevet placeret et ansvar for, at udenlandske kunder kunne kanalisere 1.500 mistænkelige milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial mellem 2007 og 2015.

»Slår man op i Finanstilsynets redegørelse, står det klart, at sagen har haft alvorlige konsekvenser for banken, og den har skadet befolkningens tillid til det finansielle system,« sagde Kaster Westberg på retsagens sidste dag i oktober.

Til Berlingske har Deminor fremsendt en skriftlig kommentar som reaktion på dommen:

»Vi er skuffede over rettens dom, som vi i øjeblikket er i gang med at gennemgå,« siger Edouard Fremault, strategisk direktør i Deminor.

Berlingske beskrev mandag, at Danske Banks forsikringsselskab nægter at betale for omkostninger i forbindelse med hvidvasksagen, herunder advokatregningen på et tocifret millionbeløb til Thomas Borgens advokater fra Plesner i denne sag.

Efter at han er blevet frifundet, pålægges det nu sagsøgerne at betale Borgens sagsomkostninger på ti millioner kroner.

Forsikringsselskabet mener, at Danske Bank burde have anmeldt hvidvaskkomplekset langt tidligere – eksempelvis i 2014, da bankens ledelse modtog en række advarsler, som pegede på risikoen for hvidvask i bankfilialen i Estland. Dermed indtager forsikringsselskabet samme synspunkt, som sagsøgerne i den nu tabte civile retssag.

Tvisten mellem Danske Bank og forsikringsselskabet skal afgøres ved voldgift.

Voldgiftssagen er altså endnu en i rækken af sager, som Danske Banks advokater tager sig af. Kommende sager tæller desuden civile erstatningssager mod Danske Bank i både Danmark og udlandet.