Regeringens nye grønne superfond skal sende flere vindmøller til korruptionsplagede lande

Finanslovsaftalen betyder, at Danmark får en grøn fremtidsfond på 25 mia. kr. Pengene skal især gå til internationale grønne projekter inden for vind, siger S-ordfører. Mens fagforbundet FH kalder fonden visionær erhvervspolitik, taler Venstre om at smykke sig med lånte fjer.

Vindmøller i fjerne egne kan blive en ny grøn eksportsucces med støtte fra den nye grønne fremtidsfond på 25 mia. kr., som bliver en realitet med den nye finanslovsaftale. Allerede i dag har Vestas vindmøller opstillet i blandt andet Senegal, hvor dette billede er taget 23. oktober i år. Vindmøllerne i Senegal ventes at begynde at levere strøm i denne måned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adrien Barbier/AFP/Ritzau Scanpix

Der skal fuld tryk på kampen for et bedre klima, mener regeringen. Derfor bliver der i forbindelse med den nye finanslov skabt en ny superfond på 25 mia. kr., der skal hjælpe de danske virksomheder med investeringer i den grønne omstilling.

Men størstedelen af pengene vil gå til investeringer uden for landets grænser. Blandt andet til at hjælpe de danske virksomheder med vindmølle-investeringer i ulandene. Dermed vil fonden kunne være med til at imødegå den bekymring, som erhvervslivet ved flere lejligheder har givet udtryk for, at regeringens fokus på at reducere de nationale udledninger af drivhusgasser bliver for ensidig, og at vi glemmer, at Danmark kan bidrage til CO2-reduktionen globalt.

Superfond fordeler milliarder til eksportkredit

Den nye superfond er Danmarks Grønne Fremtidsfond, som regeringen og de fire andre partier bag finansloven for 2020 er blevet enige om at skabe.

Fonden bliver en slags paraplyfond, som bliver etableret ved at overføre ekstra penge til en række af de fonde og ordninger, som allerede eksisterer. Der er ikke tale om milliarder, som tages direkte fra statskassen, men derimod forskellige finansieringsmodeller, som strækker sig fra statsgaranterede lån over træk på statens konto i Nationalbanken til øgede rammer for risikoafdækning. Kun i de tilfælde, hvor en investering slår fejl, og staten lider tab, vil det koste statskassen penge.

Langt størstedelen af de milliarder, fonden har at jonglere med, nærmere bestemt 14 mia. kr., bliver brugt til at styrke Eksport Kredit Fonden.

Christian Rabjerg Madsen (S), finanspolitisk ordfører

»Det kan særligt være en fordel for store vindmølleprojekter. De kan få en finansiering og sikkerhed i lande, der måske er præget af korruption.«


Denne fond har en række forskellige ordninger, som skal hjælpe de danske virksomheder med finansiering og forsikringer mod politiske og økonomiske risici i lande, der må betegnes som værende mere usikre: Meningen er, at de eksportkreditfaciliteter især skal komme vindmølleprojekter i politisk usikre lande til gavn.

»Det kan særligt være en fordel for store vindmølleprojekter. De kan få en finansiering og sikkerhed i lande, der måske er præget af korruption. Det er med til at finansiere grønne arbejdspladser i Danmark, men man kan ikke tælle investeringerne med i vores mål om reduktion af Danmarks udledning af CO2. Men jeg tror, at klimaet er ligeglad med at skabe en reduktion af CO2 i Danmark eller udlandet,« siger finanspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen.

Rygstød til eksporten

Ud over Eksportkreditfonden kommer den nye fond også til at omfatte Vækstfonden, der bliver styrket med fire mia. kr. Derudover Danmarks Grønne Investeringsfond, der løftes med seks mia. kr. og sidst Investeringsfonden i Udviklingslande (IFU), der bliver styrket med én mia. kr.

Branchedirektør for energi i Dansk Industri, Troels Ranis, er godt tilfreds med den nye fremtidsfond, og den måde finanslovspartierne har valgt at udvide eksisterende og velafprøvede ordninger, der har vist sig at virke.

»Den nye fremtidsfond er lige, hvad vi har brug for. Der er lagt op til at bygge finansieringskapacitet op inden for fire konkrete ben. Det handler blandt andet om at give et ordentligt rygstød til eksportkreditfonden. Det er med til at skabe grundlaget for eksport af nye projekter til grøn omstilling i andre lande,« siger Troels Ranis, der også glæder sig over, at Vækstfonden bliver styrket markant.

»Det giver grundlag for mere grønt iværksætteri i Danmark,« siger Troels Ranis.

Han advarer dog politikerne mod kun at tænke i eksport af vindmøller, når de endelige rammer for Den Grønne Fremtidsfond skal forhandles på plads næste år.

»Vi kan ikke undvære fokus på vind, men vi skal ikke kun fokusere på vind, når vi taler om eksport af grønne løsninger. Vi har store eksportmuligheder inden for fjernvarme og udnyttelse af biomasse,« siger Troels Ranis.

Brug statsobligationer

Også hos den grønne tænketank Concito bliver den nye grønne fremtidsfond fremhævet som et særligt godt initiativ. Ifølge Christian Ibsen, direktør for Concito, tager etableringen af fonden fat på et vigtigt spørgsmål om finansieringen af den grønne omstilling.

»Der er nogle nye elementer i finanslovsaftalen, som tager hul på behovet for, at vi i stigende grad begynder at bringe nye finansieringsinstrumenter ind, hvor pengene ikke kommer fra statskassen, men hvor vi kan hente kapital fra andre kilder, ved at staten afdækker noget af risikoen. Det har man allerede testet i den klimainvesteringsfond, som IFU administrerer, og de må også forventes at gælde for dele af Fremtidsfonden, men også den del af aftalen hvor regeringen vil undersøge mulighederne for at udstede grønne statsobligationer,« siger Christian Ibsen.

Visionær erhvervspolitik eller lånte fjer

En af de varme fortalere for en grøn investeringsfond har været Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Ifølge formand Lizette Risgaard er det et startskud »til en mere visionær erhvervspolitik«.

Hun opfordrer samtidig regeringen til at finansiere fonden ved at udstede statsobligationer.

»Vi skal ikke stå tilbage for andre lande, der allerede bruger den her opskrift til at blive teknologiske frontløbere. Så der skal simpelthen udstedes nogle flere statsobligationer, og pengene skal indskydes som kapital i fonden. Det er et helt oplagt tidspunkt. Vi har historisk lave, ja, faktisk negative, renter. Det er sådan, vi skaber et rigere Danmark,« siger Lizette Risgaard.

Thomas Danielsen (V), energi- og klimaordfører

»Det er ikke en ny fond. Jeg vil sige, at det er pynte sig med lånte fjer, når man bare giver de eksisterende fonde mulighed for at udvide deres låneramme.«


Hos Venstre støtter man også fonden, men drypper alligevel lidt malurt i bægeret. Venstres energi- og klimaordfører, Thomas Danielsen, mener, at regeringen har oversolgt den nye fond.

»Det er ikke en ny fond. Jeg vil sige, at det er pynte sig med lånte fjer, når man bare giver de eksisterende fonde mulighed for at udvide deres låneramme. På Socialdemokratiets hjemmeside står der stadig, at partiet vil have lavet en ny fond, hvor der skal indskydes 20 mia. kr. Jeg er usikker på, om regeringen stadig vil gøre det,« siger Thomas Danielsen.