Årets finanslovsforhandlinger er pebernødder – det store grønne slag skal stå næste år

Regeringen og dens støttepartier får ros fra både tænketanken Concito og Dansk Industri for at have taget de første skridt i retning af at reducere Danmarks CO2-udledning frem mod 2030 i årets finanslov. Men hvis finanslovsforhandlingerne har været hårde i år, er det intet at sammenligne med, hvordan de bliver, når Finansloven får alvor skal males grøn.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kalder det historisk ambitiøst, at parterne bag finansloven har sat 25 milliarder kr. af til en grøn fremtidsfond. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

En Grøn Fremtidsfond på 25 milliarder kroner. To milliarder kroner til udtagning af lavtliggende landbrugsjorder. Elbiler, der slipper for planlagte afgifter. Forundersøgelser til en grøn energiø.

Det er nogle af de grønne tiltag i den finanslovsaftale, som regeringen indgik med sine støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og Alternativet sent mandag aften.

Tilsammen bringer tiltagene ifølge regeringens overslag Danmark et lille skridt, helt præcist 0,5 millioner ton, nærmere den meget omtalte målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 til omkring 21 millioner ton. Det svarer til omkring én procent af Danmarks forventede udledninger i 2030 og har fået de Radikales politiske leder Morten Østergaard til at tale om den »grønneste finanslov i mands minde«.

Finanslovens grønne afsnit får da også roser med på vejen.

»Det er et lille skridt på vejen i den rigtige retning,« lyder det fra både Troels Ranis, branchedirektør for energi hos Dansk Industri, og adm. direktør i den grønne tænketank Concito Christian Ibsen.

Det store grønne slag

Men hvis der har været hårde forhandlinger om at få plads til både grøn omstilling og velfærd i årets finanslovsforhandlinger, er det for intet at sammenligne med, hvordan det bliver næste år. Det bliver nemlig i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2021, at det store grønne slag for alvor kommer til at stå.

»Regeringen skal have ros for de mange gode elementer i årets finanslov. Men fremtiden er, at hvis vi skal lykkes med det her, så skal der meget mere volumen til. Det her er kun første skridt. Der skal højere ambitioner til både i forhold til mange flere indsatser, størrelsen af bevillingerne og viljen til at finde penge på nye innovative måder a la den nye fremtidsfond« siger Christian Ibsen fra Concito.

Han nævner udtagningen af lavtliggende landbrugsjorde som eksempel. Her har regeringen afsat to milliarder kroner frem mod 2030.

»Det lyder af meget, og det er en god start, men hvis vi skal lykkes med at tage de her jorder ud i det omfang, der er nødvendigt, skal vi bruge i størrelsesordenen 10-15 milliarder kroner. Så vi er kun lige startet,« siger Christian Ibsen.

Troels Ranis fra Dansk Industri forudser også, at det store grønne slag kommer til at stå næste år.

»Det er det, vi ser for os. Politikerne skal beslutte rigtig meget i den næstkommende finanslov. Det kommer til at koste mange penge. Derfor er det vigtigt, at det bliver gennemført på et sagligt grundlag, på baggrund af input fra de igangværende klimapartnerskaber,« siger Troels Ranis, der mener, at dette års finanslovsaftale skal ses i den sammenhæng, og at man derfor ikke bør kritisere regeringen for manglende grønne ambitioner.

Hos Socialdemokratiet mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ikke, at årets finanslovsforhandlinger er pebernødder.

»Vi har for eksempel sat 25 milliarder kroner af til en grøn fremtidsfond. Det er historisk ambitiøst, men det er selvfølgelig klart, at vi slet ikke er i mål med den endelige opgave endnu,« siger han.