Regeringen vil droppe ejendomsvurderinger af andelsboliger

Højst overraskende vil regeringen sløjfe offentlige vurderinger af andelsboliger, som dermed står til at miste den ene af tre muligheder til at værdisætte foreningens andele. Vanvittigt, mener andelsboligforeningerne, mens skatteministeren lover at lytte til kritik.

Ifølge et lovforslag i høring vil regeringen ikke længere gennemføre vurderinger af andelsboligforeninger. Sigrid Nygaard

Mens hele landet venter på de stærkt forsinkede nye ejendomsvurderinger, fremgår det nu af et lovforslag i høring, at andelshavere venter forgæves. For andelshavere vil slet ikke få en ny offentlig vurdering, hvis det står til regeringen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) vil droppe den offentlige vurdering af private andelsboligforeninger, fremgår det klokkeklart af lovforslaget.