Privatøkonomisk brevkasse: Sådan påvirker den nye boligskattereform din ejendomsværdiskat

Privatøkonomisk brevkasse: Chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann belyser, hvordan der skal budgetteres med ejendomsværdiskatten af en nyopført villa.

Det er ikke let at regne sig frem til de nye ejendomsværdiskatter. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Scanpix Ritzau Kasper Palsnov

Berlingskes nye privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.

Kære brevkasse

Hvordan vil I budgettere med ejendomsværdiskat af en nyopført villa, færdigmeldt i 2022?

Med venlig hilsen
Helene

Eksperter til Business brevkasse Rune Øe

Kære Helene

Tak for dit spørgsmål. Hos Nordea udarbejder vi altid et budget, inden vi udsteder et realkreditlån i forbindelse med en bolighandel. Vi bestræber os på at være så præcise som muligt i vores budgetlægning, men vi er opmærksomme på, at der er flere poster på budgettet, der kan svinge fra år til år eller ikke kan fastlægges helt nøjagtigt. For eksempel kan regningen for opvarmning og el afhænge af temperaturen, antallet af blæsevejsdage og solskinstimer i det enkelte år. Andre poster som vandforbruget og fødevarer kan også svinge på grund af ændringer i familiens forbrug eller priserne på de produkter, som familien foretrækker.

Når vi budgetterer for ejendomsværdiskatten i Nordea, benytter vi den offentlige ejendomsvurdering eller, hvis den ikke foreligger, en foreløbig vurdering eller den skønnede værdi af ejendommen.

I øjeblikket betaler boligejerne 0,92 procent af ejendomsværdien i ejendomsværdiskat, baseret på den laveste værdi af enten ejendomsvurderingen fra 2001, eller ejendomsvurderingen fra 2002 plus 5 procent eller den seneste vurdering.

Hvis ejendommen er vurderet til mere end 3.040.000 kroner, betaler boligejerne desuden en højere sats på 3 procent på den del af vurderingen, der overstiger grænsen.

Da et nybyggeri ikke har en ejendomsværdi fra 2001 eller 2002, vil det altid være den seneste ejendomsvurdering eller et foreløbigt beregningsgrundlag, der benyttes til beregning af ejendomsværdiskatten. Det er normalt også den værdi, vi benytter i budgettet hos Nordea.

Når Vurderingsstyrelsen udsender de nye ejendomsvurderinger for 2020, vil der ske en efterregulering via årsopgørelsen for perioden 2021 til 2023.

Fra 1. januar 2024 træder boligskattereformen i kraft, og herefter vil ejendomsværdiskatten blive beregnet ved at trække 20 procent fra den nye ejendomsvurdering som følge af forsigtighedsprincippet og derefter gange med den nye skattesats på 0,5 procent. Hvis en bolig for eksempel er vurderet til 5 millioner kroner, vil boligejeren blive beskattet med 0,5 procent af de 4 millioner kroner, hvilket svarer til en årlig ejendomsværdiskat på 20.000 kroner.

Hvis boligens vurdering overstiger cirka 9,2 millioner kroner, skal boligejeren betale 1,4 procent af den del af værdien, der overstiger grænsen.

Som følge af overgangsreglerne for boligskattereformen får boligejere, der har købt deres ejendom senest 31. december 2023, dog en skatterabat, der betyder, at de samlede skatter i form af ejendomsværdiskat og ejendomsskat (også kaldet grundskyld) ikke stiger ved overgangen til det nye system.

Med venlig hilsen
Lise Nytoft Bergmann,
Chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit

Log ind eller opret en profil

Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.

Se mere