Berlingskes nye privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Kære brevkasse
Jeg er næppe den eneste, som får mange penge tilbage i skat medio april som følge af tabene på lagerbeskattede investeringer i 2022.
Første reaktion: herligt – et plaster på det blødende sår.
Dernæst: de bør nok sættes til side, for hvis bare kurserne går tilbage til, hvad de var 1. januar 2022, så skal skattefar have dem igen. Hmm. Gad vide, hvor mange som brænder sig på dette, når/hvis der kommer fremgang på markederne igen?
Jeg kan næsten høre skatteministerens svar: jamen, hvis det er gået godt med investeringerne, så der udløses krav om betaling af skat, så har borgeren jo værdipapirer, som han bare kan sælge for at kunne betale skatten. Ja – og så tjener bankerne da lidt på det – mens jeg tvinges til dispositioner, som jeg måske ikke har lyst til.
Lagerbeskatning er »smart« for staten, for i gode investeringsår får de rigtige penge i statskassen for gevinster, som kun eksisterer som tal på borgernes computer. Men det risikerer at blive en elastik i den enkelte borgers årlige skatteregnskab, som i og for sig gør forskudsregistrering omsonst for alle med forudsigelige faste indtægter samt investeringer i puljer og fonde (læs pensionister).
Spørgsmål 1: Ville det ikke være sikrere, hvis Skat ikke udbetalte pengene, men havde en »lagerskat-mellemregningskonto« pr. borger, som de startede med at trække fra, når der var overskud på lagerbeskattede investeringer. Så var det kun differencen, som skulle betales kontant.
Jeg overvejer selv at oprette en særskilt bankkonto som lagerbeskatningsbuffer, hvor årets tilbagebetaling så kan være første indskud. Den forrentes godt nok dårligt, men gevinst/tab er jo også inflationsneutralt, så det gør knap så meget. Bare irriterende at skulle dele sine midler i »den slat til at leve for, den slat kan investeres, og den slat skal holdes kontant, for den er bare lånt af skattefar«.
Spørgsmål 2: For såvel gevinster som tab skelner Skat mellem stort og småt over-/underskud ved henholdsvis 27 procent og 42 procent. Hvis jeg eksempelvis i 2023 får et stort, ikkerealiseret overskud på 100.000 kroner, så beskattes godt halvdelen med 42 procent. Desværre ædes overskuddet op af tab på 33.333 kroner i hhv. 2024, 2025 og 2026, hvor tilbagebetalingen af skat regnet ud fra 27 procentbeskatningen Er det korrekt forstået? Hvis ja – er denne uoverensstemmelse i beregning af beskatning/tilbagebetaling så ikke altid i Skats favør?
Spørgsmål 3: Burde jeg egentlig sælge hele dynen nu og acceptere tabet. Så kan jeg betragte den tilbagebetalte skat som mine egne penge. Og så starte forfra med realisationsbeskattede investeringer. Desværre mister jeg så den diversificering, som ETFer giver.
Hvorfor f … … skal det være så besværligt!!!!!
Med venlig hilsen
E.K.
Kære E.K
Du rammer med dine spørgsmål hovedet på sømmet i forhold til den ganske komplicerede beskatning af afkast på investeringer, som Folketinget har besluttet. Inden jeg svarer på dine tre spørgsmål, vil jeg lige kort redegøre for det, der er skattemæssigt optimalt, når man investerer.
Er det investeringer, som sker på pensionsordninger, i et selskab eller på en aktiesparekonto, er det selve den overordnede »beskatningskasse«, der bestemmer, og her er det lagerskatten, der gælder – uanset om der inden i disse tre skattemiljøer er investeret i lagerbeskattede eller realisationsbeskattede værdipapirer. Derimod bør man ikke ud fra en skattemæssig optimering investere i lagerbeskattede investeringsfonde/ETFer for frie midler. Her vil jeg altid anbefale realisationsbeskattede investeringer.
Svar på spørgsmål 1: Om Skat skulle have en konto, hvor den tilbageholdt den negative skat og modregnede i positive skat er en mulighed, men det vil nok give øgede omkostninger til administration og it – der så retfærdighedsvis burde betales ved at opkræve en negativ rente på denne lagerskatskonto, hvilket de færreste nok vil betale.
Svar på spørgsmål 2: Der er en stor asymmetri i satserne. For aktieindkomst er den 27 procent og 42 procent. Så hvis man har et superår med stor positiv aktieindkomst, der marginalbeskattes med 42 procent, så kan efterfølgende smådårlige år kun give et fradrag til 27 procent. Det giver en suboptimal skat. Hvis investeringerne er kapitalindkomstbeskattet, så svinger skattesatsen fra cirka 24 procent til 42 procent, så her er det endnu vigtigere ikke at have for store udsving – som man i øvrigt slet ikke selv kan styre. Løsningen er kun at have realisationsbeskattede investeringer for frie midler.
Svar på spørgsmål 3: Ja – ud fra en ren skattemæssig betragtning, så sælg. Virkeligheden er, at du har valgt den forkerte beskatningsform for dine værdipapirer investeret for frie midler. Og det bliver ikke bedre af, at du venter, så hvis du kan sammensætte en ny kvalitetsportefølje med realisationsbeskattede værdipapirer, så vil du bedre kunne styre den fremtidige beskatning. Dog giver realisationsbeskattede investeringer typisk udbytte, der beskattes, men det vil normalt udløse mindre skat end for de lagerbeskattede i år med stigninger og mere i år med fald. Du kan så vælge særlige investeringer, der er realisationsbeskattede, og som ikke udbetaler udbytte. Det er det skattemæssige allermest optimale.
Med venlig hilsen
Søren Verup, seniorrådgiver hos Beierholm Finansiel Rådgivning
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
