Presset stiger på Novozymes-toppen – og af to grunde kan et chefskifte komme på tale

Fremtidsudsigterne i Novozymes er på det jævne. Men er det jævne nok for et ambitiøst selskab? Og er det den snart 63-årige Peder Holk Nielsen, der er udset til at føre 2020-2022-strategien ud i livet?

Tidligere Carlsberg-direktør Jørgen Buhl Rasmussen blev formand i Novozymes i 2017. Han skal drible den nye strategi i mål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Novozymes står ved en skillevej. Enten at vælge det sikre, det konservative. Eller kaste sig ud i nye, mere vovelige scenarier med indbyggede risici, med ny ledelse og nye ideer. I håb om at se vækst fem-ti år ude i fremtiden.

Foreløbig har Novozymes valgt den sikre, stabilie forretningsstrategi, måske sekunderet af dyre konsulentrapporter. Og måske i håb om at tilfredsstille de glubske, kortsigtede børsmarkeder, der hele tiden bare kræver og kræver og skruer forventningerne op.

En vækstfattig aktie som Novozymes er en dyr aktie. Der skal ikke mange afvigelser til for at slå en sådan aktie ud af kurs, og Novozymes har skuffet flere gange på det seneste.

»En vækstfattig aktie som Novozymes er en dyr aktie.«


Lad mig straks slå fast, at Novozymes økonomisk set er en absolut solid virksomhed med god indtjening, stærke pengestrømme, stabile udbytter og ja, sikkerhed over hele linjen. God ledelse, pænt og nobelt det hele. Novozymes er en virksomhed, der absolut pynter i dansk erhvervsliv. Så vidt så godt. Men.

Den ellers i mange år succesrige enzym- og ingrediensvirksomhed i Bagsværd er trængt i defensiven af et forventningsfuldt børsmarked. Med topchefen Peder Holk Nielsen på den ene side og børsmarkedet på den anden. To parter, som har stadigt sværere ved at forstå hinanden.

Novozymes er en blanding af en »moden« virksomhed og en »ny« virksomhed. Enzymerne til vaskemiddelindustrien fylder fortsat godt i regnskabet. Men Novozymes har også en række nye enzymer til morgendagens industrier, som gør sig på klima- og miljøområdet, i porteføljen. Set udefra virker det dog, som om selskabet har svært ved at få forløst disse potentialer.

Selskabet er i fokus i disse dage, fordi Novozymes og dens ledelse er blevet fanget af en længe planlagt kapitalmarkedsdag. Topledelsen havde egentlig ikke rigtigt noget at berette og lod sig derfor lokke ud i noget diffuse udmeldinger om en strategiplan 2020-2022.

Med håb om en årlig, organisk vækst på over fem procent, dog ikke i 2020. Ansatser til skift i porteføljen, som skal udløse nye, mindre investeringer og så i øvrigt en treårs strategi. Frem for tidligere en femårs strategi. Altså mere en opdatering end en ny strategi.

»Selskabet har svært ved at få forløst disse potentialer.«


Man må formode, at det er topchefen siden 2013, Peder Holk Nielsen, der skal føre denne treårsstrategi ud i livet. Der er i hvert fald ikke meldt noget ud om et topchefskifte. Holk Nielsen fylder 63 år om to måneder.

Og hvorfor er det relevant at tale et topchefskifte og om alder i den forbindelse? Det er det af to grunde. Dels fordi Novozymes har skuffet på væksten over de senere år, dels fordi topchefer i erhvervslivet som regel stopper eller bliver skiftet ud omkring 60-årsalderen – eller lige derefter. Det er altså bare den kyniske virkelighed i erhvervslivet.

Manden med ansvaret for topchefskiftet er den 63-årige, tidligere Carlsberg-chef Jørgen Buhl Rasmussen. Han har siddet på formandsposten siden 2017. Dog skal han nok – inden beslutninger af væsentlig karakter tages – skele over mod Kasim Kutay i Novozymes-bestyrelsen.

Kutay er til daglig direktør i Novo Holdings, der er hovedaktionær i Novozymes med hele 71 procent af stemmerne. I Novo-familien har man en tradition med at besætte topposterne internt. Ikke en nedskrevet procedure, men en intern forståelse.

Men nu er spørgsmålet, om Buhl Rasmussen og Holk Nielsen har udviklet en intern kandidat til at tage over. Og om Novo-systemet i øvrigt er enig om, hvem der så i givet fald kan eller skal tage over efter Holk Nielsen. Det svar blæser i den grad i vinden.

Risikoen er, at Novozymes-topledelsen bliver fanget i en defensiv spiral. At ledelsen i sidste instans bliver tvunget til at reagere på pres udefra. Som vi har set det i både Novo Nordisk, Carlsberg, Pandora, Danske Bank med flere.

Novozymes-ledelsen har næppe købt sig tid med den noget blodfattige treårsstrategi. Presset på både Holk Nielsen og Buhl Rasmussen er således stigende.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Risikoen er, at Novozymes-topledelsen bliver fanget i en defensiv spiral.«