Politikere vil stoppe gylden svingdør mellem Finanstilsynet og banksektoren

Den gyldne svingdør mellem Finanstilsynet og den private banksektor er fortsat i bevægelse, og det får nu flere politikere til at gå ind i kampen om at undgå interessekonflikter i finansverdenen.

Mandag den 5. marts kom det frem, at Nordeas afdeling på Vesterport inden sin lukning i 2014 lagde konti til mistænkelige transaktioner, der over ti år løb op på knap to mia. kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Frem til 2014 var Julie Galbo vicedirektør i Finanstilsynet, hvor hun skulle holde øje med, at bankerne levede op til deres forpligtelser.

Samme år lukkede Nordea en omstridt afdeling på Vesterbrogade i København, som havde lagt hus til mistænkelige transaktioner for milliarder i årene optil.

Julie Galbo skiftede i 2014 til Nordea, og siden 2017 har hun beskæftiget sig med bekæmpelse af hvidvask i funktioner som risikochef og senest som chef for risikostyring i banken, hvor hun de seneste dage har beklaget Nordeas rolle i sagen.

Den særlige situation og risikoen for interessekonflikter har endnu engang fået debatten om den såkaldte gyldne svingdør mellem Finanstilsynet og bankerne til at blusse op igen.

Mandag kunne Berlingske fortælle, at Nordea i København har lagt konti til adskillige mistænkelige transaktioner i årene fra 2004 til 2014, der løber op i knap to mia. kroner.

Nu bekræfter Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, at de vil have indført karensperioder for ansatte, der skal forlade Finanstilsynet, der har til opgave at kontrollere bankerne og bl.a. skal sørge for, at de overholder hvidvaskloven.

Arkivfoto: Julie Galbo er i dag global risikochef i Nordea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, forklarer, hvorfor en direkte overgang fra det offentlige til det private kan anses for problematisk:

»Der kan være en risiko for, at medarbejdere i det offentlige favoriserer bestemte virksomheder, hvis de er i en periode, hvor de overvejer at få et bestemt arbejde uden for det offentlige. Så er bekymringen, at man behandler den pågældende virksomhed bedre end de andre for at højne sine egne muligheder for et fremtidigt job.«

Julie Galbos trafik mellem Finanstilsynet og bankerne er ikke enestående. Tidligere har Ulrik Nødgaard taget skiftet fra jobbet som direktør i tilsynet til jobbet som direktør i bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark. Nuværende direktør i Finanstilsynet, Jesper Berg, kom fra et job i Nykredit, mens den tidligere bestyrelsesformand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen, kom fra et job som økonomidirektør i Danske Bank.

»For mig handler det om at løse en opgave, der går ud på at forhindre finansiel kriminalitet. Det arbejde har jeg både udført i Finanstilsynet og i Nordea – målet er det samme,« siger Julie Galbo i en kommentar til Berlingske.

Flere partier vil imidlertid mindske risikoen for interessekonflikt ved blandt andet at indføre karensperioder, hvor man ved et skifte fra et job i Finanstilsynet og til et i det private vil komme i »karantæne« i en periode, inden man kan påbegynde et nyt job.

Arkivfoto: Ulrik Nødgaard er tidligere direktør i Finanstilsynet og nuværende direktør i Finans Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Det skal ifølge SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, være med til at højne troværdigheden omkring Finanstilsynet, der har været under kritik fra flere sider for sin håndtering af hvidvaskskandalen i Danske Bank. Hun ønsker således en karensperiode på mindst seks måneder.

»I Dansk Folkeparti vil vi også gerne have en karensperiode, der er højere end de tre måneder, regeringen har spillet ud med,« bakker DFs erhvervsordfører Hans Kristian Skibby op.

Onsdag har ordførerne siddet i forhandling med ministeren om fremtidige spilleregler for eksempelvis karensperioder.

Anders Johansson, erhvervsordfører i de Konservative, er lydhør for længere karensperioder:

»Vi er åbne for at diskutere, om karensperioden skal forlænges yderligere,« siger han.

Hans kollega fra regeringen May-Britt Kattrup, erhvervsordfører fra Liberal Alliance, er dog ikke enig i, at karensperioder er løsningen og skriver:

»Vi skal klart sikre regler og kontrol for, at uvildighed og inhabilitet ikke forekommer. Men vi skal også sikre, at vi kan få kvalificerede mennesker til at varetage så vigtige og komplicerede opgaver,« skriver hun til Berlingske.

Artiklen fortsætter under faktaboksen:

I Norge er der »karantænenævn«

Der er altså uenighed om, hvorvidt karensperioder er den rette måde at komme problemet til livs på. Sten Bønsing fra Aalborg Universitet beskæftiger sig blandt andet med habilitetsspørgsmål og fremlægger nogle af argumenterne mod for mange begrænsninger i det at skifte mellem det private og det offentlige:

»Hvis man har siddet i Finanstilsynet og har behandlet tilsynet med banker, og man efterfølgende tager et job i en bank, kan man bidrage til, at banken overholder de regler, man selv har været med til at lave tilsyn på. Der kan man bruge sine kompetencer på en god måde i skiftet fra det offentlige til det private,« siger han altså med bankerne som eksempel.

ARKIVFOTO. Henrik Ramlau-Hansen måtte fratræde sin stilling i Finanstilsynet, fordi han havde siddet som økonomidirektør i Danske Bank, imens de suspekte pengestrømme gik igennem storbankens filial i Estland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix.

Omvendt kan man ifølge Bønsing også få forskruet konkurrencen:

»Som tidligere ansat i det offentlige, kan man sidde inde med en viden, som kan være fortrolig, eller hvor man kan give virksomheder en urimelig konkurrencefordel. Det skyldes, at man qua sit arbejde i det offentlige har fået en viden – fortrolig eller ej – som kan være »for gode kort på hånden« til, at det efterfølgende er rimeligt.«

Bønsing peger på, at man i flere andre lande har karensperioder.

Norge har et karantænenævn, der tager stilling til alle konkrete tilfælde, hvor en ansat i det offentlige skal skifte over til den private sektor. Her tager myndigheden stilling til, hvor lang en karensperiode, der skal være i det pågældende tilfælde, og om der er typer af opgaver på det nye arbejde, som vedkommende ikke må varetage.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ønsker ikke at kommentere oppositionens forslag til længere karensperioder, så længe de fortsat er i forhandlinger.

Jesper Berg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.