Frygten for, at buen har været for hårdt spændt med for hidsigt opskruede aktiekurser på børsmarkedet, er blevet gjort til skamme. Foreløbigt i hvert fald. Mere end halvvejs gennem regnskabssæsonen er der brede smil, fede bundlinjer og styr på sagerne på de bonede gulve. Boblespåmændene har svære tider.
Dansk erhvervsliv har det forrygende. Især de globale virksomheder er stærkt kørende, konkurrencekraften er mere robust end nogensinde. Samtidig beviser blomsten af dansk erhvervsliv, at virksomhederne er gode til at omstille sig. Tyskland er på skrump, mens væksten findes i USA. Okay, så tager vi til USA.
Boblespåmændene har svære tider.
Det er i den grad svært at bevare pessimismen. Alle er glade. Aktionærerne har det (stadig) forrygende, topcheferne får i både pose og sæk, og med den seneste tre-årige overenskomst i industrien for 230.000 ansatte er der skruet op for både lønninger og goder i øvrigt til medarbejderne. What's not to like?
Bølgen af årsregnskaber med tallene for 2019 bekræfter, at virksomhederne har kunnet leve op til de høje forventninger. Nu sættes aktiekursen fremover i lyset af, hvad virksomhederne melder ud om fremtiden, om vækst og indtjening i 2020.
Skal man pege på faresignaler, er det, at end ikke usikkerhed om den igangværende handelskonflikt, Brexit, amerikansk præsidentvalg eller coronavirus ser ud til at påvirke børsmarkederne. Aktierne på en række børser i verden handles til de højeste priser nogensinde, også på aktiebørsen i København.
Henrik Henriksen, chefstrateg i pensionskassen Velliv, udtrykker det sådan i Finans.dk: »Det er lidt med hvilket øje, du ser på det, og dér ser investorerne altså glasset som halvt fyldt. Det passer også godt med vækstindikatorerne,« siger Henrik Henriksen.
Dermed siger han også, at hvis eller når børsmarkedet pludselig vender og fokuserer på det halvtomme glas frem for det halvfyldte, ja, så kan der sagtens komme en kraftig negativ reaktion på børserne. Det skal man som aktionær være forberedt på.
Det er værd at bemærke, at de store, globale danske virksomheder ikke er så afhængige af det usikre tyske marked, som den store gruppe af små og mellemstore virksomheder i underskoven af dansk erhvervsliv, der som underleverandører i høj grad lever af eksport til Tyskland.
Det er dårligt nyt for underskoven, der typisk ikke når helt til USA med deres varer og produkter.
Tyskland er således netop blevet overhalet af USA som Danmarks største eksportmarked. Det er dårligt nyt for underskoven, der typisk ikke når helt til USA med deres varer og produkter.
På regnskabsfronten mangler der endnu enkelte regnskaber fra blandt andet Mærsk, ISS, FLS og Royal Unibrew. Men disse regnskaber kan ikke forstyrre billedet af et generelt meget stærkt og konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv.
Her er den røde tråd med tre plusser fra de foreløbigt offentliggjorte regnskaber:
Medico: Novo Nordisk har efter et par slingreår bekræftet sin position som landets vigtigste virksomhed. Børsværdi, antal ansatte i Danmark, skatter og afgifter til den danske statskasse og så videre. Det kører for Lars Fruergaard & co., som i øvrigt lægger op til nye rekorder i 2020. Novo suger interesse til sig.
Samtidig er Novo Nordisk dynamo og rollemodel for den øvrige del af de klassiske medicinalselskaber samt medico- og biotekbranchen i øvrigt, der fylder mere og mere i det danske samfundsregnskab. Det er virksomheder som blandt andet Lundbeck, Genmab, Leo Pharma, Coloplast, Ambu og derudover en biotekbranche, som ser bedre og mere lovende ud end længe.
Energi: Både Ørsted og Vestas er hver især verdensledende på deres respektive markedsområder. I realiteten er de et par år foran nogle af deres væsentligste konkurrenter, og begge virksomheder leverer både på top- og bundlinje. Det er danske esser, der går ind i den fortættede klimakamp med voldsom selvtillid. Med til denne branche hører også selskaber som eksempelvis Velux, Rockwool og FLS.
Finans: Både Danske Bank og Nordea leverer overordnet, hvad man kan forvente. Endog med en anelse til den positive side, bad standing-tilstanden taget i betragtning.
Frygten for, at den klassiske forretningsmodel for bankerne er smadret, er ikke slået igennem – ikke endnu i hvert fald. Ingen tvivl om, at bankerne står foran nogle hårde år med markante besparelser og effektiviseringer, som nødvendigvis må resultere i flere tusinde færre ansatte over de næste år.
Ulempen for bankerne er en lav troværdighed, som dog ikke slår igennem i 2019-regnskabet. Samt den kendsgerning, at de nuværende resultater sammenlignes med det helt ekstraordinært gode 2017, hvor bankerne hentede historisk store overskud hjem.
Glemmes må det heller ikke, at den øvrige del af finansen, forsikringsselskaber og realkredit, kører i et højt gear. Skal man udpege en vinder i finansbranchen for 2019 må det være Nykredit med Michael Rasmussen i spidsen. Men også Tryg og Topdanmark er stærkt kørende.
Spørgsmålet er, om der i 2020 kommer hul på den længe ventede konsolidering med fusioner og opkøb i den finansielle sektor. Både Danske Bank og Nordea har mere eller mindre meldt sig ud af den kamp. Dermed er det den rige Nykredit-koncern, der sidder med overhånden ved en kommende konsolideringsbølge i finansen.
Set i helikopterperspektiv er det et økonomisk og ledelsesmæssigt uhyre stærkt dansk erhvervsliv, der går ind i klimakampen, og hvad der ellers er af udfordringer og muligheder forude. Eneste bekymring er de meget få techvirksomheder i Danmark og bekymring for, om Danmarks altafgørende underskov af små og mellemstore virksomheder kan følge med i det opskruede tempo og markedsændringer.
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator
... og bekymring for, om Danmarks altafgørende underskov af små og mellemstore virksomheder kan følge med i det opskruede tempo og markedsændringer.
