Partier forstår ikke fagbevægelsens frygt for udenlandsk arbejdskraft: »De er ude på et sidespor«

Mens arbejdsgiverne vil gøre det nemmere at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande, advarer Fagbevægelsens Hovedorganisation om konsekvenserne for danske lønmodtagere. Frygten er dog ubegrundet, mener flere partier.

Fagbevægelsens Hovedorganisations formand, Lizette Risgaard, mener, at arbejdsgivernes ønske om at sænke beløbsgrænsen handler om at skaffe billig arbejdskraft frem for at få alle ledige danskere i arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vil skabe et lønpres på hundredtusindvis af danske lønmodtagere, hvis et politisk flertal bliver enige om at sænke beløbsgrænsen og gøre det nemmere for danske virksomheder at hente arbejdskraft uden for EUs grænser.

Sådan lyder advarslen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, på baggrund af en ny rapport, som fagbevægelsen har udarbejdet med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Rapporten er udarbejdet som en reaktion på arbejdsgivernes ønske om at muliggøre en større import af medarbejdere fra tredjelande for at imødekomme virksomhedernes mangel på arbejdskraft.

Venstre, De Konservative og De Radikale er alle enige med arbejdsgiverne og mener således ikke, at danske lønmodtagere bør frygte et lønpres.

»Der er ikke tale om, at nogle får mindre i løn, fordi der kommer dygtige kolleger fra udlandet. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan have den holdning,« siger Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.

Niels Flemming Hansen fra De Konservative har ligeledes svært ved at se, hvordan en sænket beløbsgrænse skulle få konsekvenser for danske lønmodtagere.

»Vi bliver nødt til anerkende, at vi mangler arbejdskraft til de lavere løngrupper. Og jeg mener, at den nuværende beløbsgrænse står direkte i vejen for, at danske virksomheder kan udvikle sig. FH er ude på et sidespor her,« siger beskæftigelsesordføreren.

Nødvendigt

Beløbsgrænsen er minimumsbeløbet for, hvad en virksomhed skal betale en medarbejder, der er hentet ind fra et land uden for EU. Ordningen findes i dag som en mulighed for at tiltrække højtuddannede specialister, hvorfor grænsen er relativt højt.

Nu vil arbejdsgiverne og flere partier sætte grænsen betydeligt ned fra 445.000 kroner til 360.000 kroner årligt, så det også bliver muligt at hente arbejdskraft fra tredjelande ind til lavere betalte job, som mange virksomheder lige nu har svært ved at få besat.

Fagbevægelsen mener dog, at virksomhederne kan finde arbejdskraften blandt de mange ledige i EU.

»Hvis det var så nemt at tiltrække ledige europæere, var det jo sket for længe siden. Vi er nødt til at give virksomhederne mulighed for at tiltrække international arbejdskraft, hvis vi ønsker, at de skal fortsætte med at vokse og skabe endnu mere værdi for os alle sammen,« siger Hans Andersen (V) og bakkes op af Niels Flemming Hansen (K):

»Det er nødvendigt at udvide feltet, for vi mangler ikke kun højtuddannet og specialiseret arbejdskraft. Og så passer 360.000 kroner nok bedre end 445.000 kroner om året til mange af de job, som lige nu er ledige.«

Hans Andersen (V) forstår ikke Fagbevægelsens Hovedorganisations modvilje mod udenlandsk arbejdskraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

FH advarer imidlertid om, at en lavere beløbsgrænse vil udsætte fire ud af fem faglærte og et flertal af ufaglærte job for »unødvendig« lønkonkurrence fra hele verden. Derfor er formand Lizette Risgaard »lodret imod«, at man »åbner sluserne« for udenlandsk arbejdskraft.

Omvendt mener Radikale Venstres beskæftigelsesordfører, Samira Nawa, ligesom Venstre og Konservative, at tiltaget er nødvendigt for at imødekomme virksomhedernes aktuelle problemer.

»Vi ser lige nu en situation, hvor virksomhederne ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft. Så politisk er vi nødt til at levere nogle løsninger, og her er en sænkning af beløbsgrænsen enormt vigtig. I sidste ende handler det om, at vi skal sikre fremtidig vækst og dermed også velfærd,« siger hun.

Regeringen forhandler i øjeblikket med Folketingets øvrige partier om reformudspillet »Danmark kan mere I«, der skal sikre, at flere kommer i arbejde. Her vil de borgerlige partier – på nær Dansk Folkeparti – samt Radikale Venstre have beløbsgrænsen til forhandling.

Berlingske har fået en skriftlig kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der for nuværende også er fungerende beskæftigelsesminister, idet Peter Hummelgaard (S) er på orlov. Her erklærer han sig enig med fagbevægelsen.

»Det går stærkt på arbejdsmarkedet i øjeblikket, og det er derfor helt naturligt, at virksomhederne ser mod udlandet for at skaffe de rigtige folk. Men vi mener ikke, man skal stirre sig blind på at sænke beløbsgrænsen. Virksomheder kan i forvejen søge frit i hele Europa. Ligesom vi skal huske, at der fortsat er både seniorer og lærlinge herhjemme, der mangler at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.«